Rundvisningen i Nummer 10 med Klub FCK

I sidste konkurrence i Klub FCK-regi havde fem heldige Guldmedlemmer mulighed, for at komme ind bag de ellers lukkede døre på træningsanlægget Nummer 10, på Jens Jessens Vej. Her ville Guldmedlemmerne få en rundvisning på anlægget, så de kunne se hvor Ståle Solbakken, Tobias Linderoth, Michael Gravgaard og resten af Byens Hold klæder om, inden den daglige træning på Frederiksberg. Arrangementet foregik mandag den 20. november 2006 klokken 18.00, og de fem heldige vindere af rundvisningen var:

 

  • Pernille Martensen
  • Flemming Thorsen
  • Allan Mørkeberg 
  • Esben Seyffart Sørensen
  • Henrik Børgesen

 

Desværre blev Esben Seyffart Sørensen forhindret i at deltage i arrangementet, og da vi ikke kunne nå at udtrække en ny vinder, så blev rundvisningen ”kun” for de fire øvrige Guldkortholdere. Nedenfor kan du se billeder af vinderne, mens de blev vist rundt i Nummer 10:

 



Humøret var højt da de fire heldige vindere af sidste Klub FCK konkurrence

mødte op til rundvisning i Nummer 10. Fra venstre ses Allan Mørkeberg,

Flemming Thorsen, Henrik Børgesen og Pernille Martensen…

 

 



De fire vindere i omklædningsrummet…

 




De fire vindere i baderummet…

 

 

Udover selve rundvisningen bød Klub FCK også på lidt at drikke og en sandwich i taktiklokalet, hvor der samtidig blev afholdt en lille quiz for de fire Klub FCK-medlemmer. I quizzen blev der sat to officielle spillertrøjer, signeret af spillertruppen, på højkant. 

 
Quizzen indeholdt følgende spørgsmål (svarene på spørgsmålene finder du nederst på siden, således at du først kan teste din egen viden om F.C. København og bagefter læse svarene og se om du var lige så dygtig som vinderne af quizzen):

 

Spørgsmål 1
Hvor mange DM guld har F.C. København vundet siden etableringsåret i 1992? (1 point).

 

Spørgsmål 2
Hvem er p.t. (den 20/11 2006) topscorer for F.C. København i SAS Ligaen og hvor mange mål har han lavet? (1 point pr. rigtig svar).

 

Spørgsmål 3
Nævn de FCK spillere som blev stemt ind top 3, da der i vinteren 2005 kørte en afstemning her på FCK.DK, hvor man kunne stemme på de fem største profiler gennem tiderne. Afstemningen endte op i en Top 25 over de største spillere i F.C. Københavns historie.  (1 point pr. rigtig svar).

 

Ekstra spørgsmål i tilfælde af at nogle af deltagerne stod lige i quizzen:

 

Spørgsmål 4
Hvor mange siddepladser er der i PARKEN?

 

 

Der blev tænkt så de bragede under quizzen…

 

 

Resultatet af quizzen kan ses her:

5 rigtige ud af 6 mulige - Allan Mørkeberg (42.500 tilskuere)
5 rigtige ud af 6 mulige - Henrik Børgesen (41.250 tilskuere)
4 rigtige ud af 6 mulige - Flemming Thorsen (41.500 tilskuere)
3 rigtige ud af 6 mulige - Pernille Martensen (42.500 tilskuere)

 

Det betød at de to vindere af de signerede spillertrøjer blev Allan Mørkeberg og Henrik Børgesen, som begge havde 5 rigtige ud af 6 mulige. Du kan se de glade vindere på nedenstående billede:

 

 

Her ses de glade vindere af quizzen om de to signerede spilletrøjer i taktiklokalet

 i Nummer 10. Fra venstre ses Allan Mørkeberg og Henrik Børgesen…

 

 

Rundvisningen og quizzen blev varetaget af holdleder fra FCK Håndbold Peter Roth og Klub FCK ansvarlig Michael Sahl Hansen. Vi havde en rigtig hyggelig aften i Nummer 10 og der blev fortalt mange sjove anekdoter, ligesom de fire Guldmedlemmer kunne berette om mange store oplevelser enten i PARKEN eller når de har rejst med Byens Hold til udebanekampene i Danmark og Europa.

 

Klub FCK takker Allan Mørkeberg, Henrik Børgesen, Flemming Thorsen og Pernille Martensen for hyggeligt selskab denne mandag aften, ligesom der skal lyde en stor tak til alle de andre Guldmedlemmer, der deltog i konkurrencen.

 

De bedste hilsner

 

Klub FCK

 

Her kan du læse svarene på spørgsmålene fra quizzen, som blev afholdt i Nummer 10:

 

 
Spørgsmål 1
Svar: 5 stk. (2006, 2004, 2003, 2001, 1993)

 

Spørgsmål 2
Svar: Marcus Allbäck, 7 mål.

 

Spørgsmål 3
Svar: 1) Zuma. 2) Peter Nielsen. 3) Lars Højer.

 

Spørgsmål 4
Svar: 42.358.