Roland: - Vigtigt med en sejr

Roland: - Vigtigt med en sejr

Torsdag aften spillede F.C. København den første kamp i gruppespillet i dette efterårs UEFA Europa League, og Løverne leverede en til tider fin præstation, og endte da også med at hente en fortjent 1-0 sejr over FC Vorskla Poltava fra Ukraine.

Af Jan Eliassen
Selv om spillet ikke var tilfredsstillende hele kampen igennem, så var det dog alligevel en glad cheftræner der satte disse ord på kampen:

- Nu er vi med, for det var vigtigt med en sejr i den første hjemmekamp. Vores spil fungerede rigtigt godt i de første 20 til 25 minutter, men så begynder vi at være for passive i vores pasningsspil, og vi ender alt for ofte op med at måtte forsvare os. Vi fik så en god snak i pausen, blev enige om at vi skulle tage mere ansvar og skabe flere alternativer i vores pasningsspil. Jeg ved ikke helt, hvad der gik galt i den sidste del af 1. halvleg, men jeg synes vi løftede os i 2. halvleg.

Og Roland Nilsson fortsatte:

- Vores spil gik lidt op og ned, og det bliver også svært at spille fodbold når man står stille. Men det er som sagt svært at forklare hvad der skete – men det er noget, vi kommer til at tage en snak om i morgen – og så skal vi arbejde med at forbedre os til træningen. Det er svært at top-præstere hele tiden, men vi må forsøge at finde et stabilt højt niveau, og så arbejde hårdt til træning med at forbedre vores top-niveau.

Den svenske cheftræner var ikke overrasket over FC Vorskla Poltava:

- Nej, Vorskla spillede helt som vi havde forventet, så ikke de store overraskelser der. Det var som vi havde fået rapporteret og som vi havde set på DVD. Vi vidste, at de ville satse på omstillingsspil og på at komme ud over kanterne – men defensivt synes jeg vi gjorde det godt, og vi havde vel ikke nogen chancer imod os.

Morten Nordstrand, aftenens matchvinder, var tilfreds med at starte gruppespillet med en sejr:

- Det var dejligt at starte med at hente tre point. Spillet var måske ikke prangende, men rent defensivt så holder vi dem jo nærmest helt væk fra målchancer. Selv skaber vi måske heller ikke så meget, men vi skaber jo nok til at vinde kampen. Spillet i 1. halvleg var ikke godt nok, men det blev noget bedre i 2. halvleg. Specielt frem til målet var det godt, men efter vi kommer foran, så går vi igen lidt ned i tempo og bevægelse. Det er dejligt at blive matchvinder, og jeg er glad for, at jeg fik chancen fra start af. Det er vigtigt at hente tre point i den første hjemmekamp, specielt fordi der nu venter os to udekampe – og så fik vi også vist, at vi er stærke hjemme i PARKEN. 

Sölvi Ottesen: Vi er glade for de tre point

- Vi vandt kampen og vi er glade for de tre point. Vi havde krammet på dem på den sidste tredjedel af vores banehalvdel, og gjorde det godt i forsvaret. Det var vel lige før, at deres farligste chance var da jeg ramte Ragner lige i rø...


Johnny Thomsen: Positivt at vi holder nullet

- Vi spiller momentvist godt, men i lange perioder er det så godt som vi ønsker det skal være. Vi smider for ofte bolden væk for nemt, men det er positivt at vi holder nullet og at vi også vinder kampen – og dermed har vi jo fået en god start på turneringen.


Pierre Bengtsson: Godt med tre point

- Vi fik tre point og det var godt nok. Vi kom aldrig helt derop hvor vi ville rent spillemæssigt, vi ved jo vi kan gøre det meget bedre. Det var godt med tre point, men vi skal fremadrettet forbedre vores spil.