Referat fra pressemødet

Der var pressemøde efter dagens træning. Her var det primært Hans Backe der besvarede spørgsmål fra pressen.

- Ajax de spiller fornuftigt. De er hurtige, teknisk dygtige, men mangler international erfaring. Det afgøres ikke i den første kamp, og det er derfor vigtigt at vi vinder kampen foruden at holde nullet.

Adspurgt om Ibrahimovic' kvaliteter, svarede svenskeren:

- Jeg har aldrig set Ibrahimovic i aktion, og vi vil ikke gøre noget for specielt at dække ham op. Det er vigtigt at vi holder vores organisation.

Om Heine Fernandez' situation, kunne Backe rapportere følgende:

- Heine er klar til at spille i morgen, men formentlig ikke 90 minutter, da han ikke er i kampform og har været udenfor i tre uger. Det har fungeret udmærket med Bisgaard, Zuma og Fredgaard på toppen.

Niclas Jensen kunne berette om en optimistisk, men fattet spillertrup.

- Vi har ikke følt noget specielt fokus på os på det seneste. Vi har taget en kamp ad gangen og nu er vi nået til Ajax-kampen. Vi ser frem til kampen.

Hans Backe sluttede af:

- For dansk fodbold er alle Europa Cup kampe vigtige. Vi er sjældent seedet og derfor bliver man nødt til at skabe overraskelser for at komme langt.

Herefter blev det til individuelle interviews.