Rasmus Falk

Rasmus Falk hyldes i Parken før kickoff mod OB

Vi håber at se rigtig mange F.C Københavnere i Parken lørdag kl. 18.00, når vi skal give Rasmus Falk en behørig afsked for hans flotte tid i F.C. København.

Med fem mesterskaber, tre pokaltitler og 339 kampe i den hvide trøje er der mange gode grunde til at give Rasmus en værdig hyldest foran de fans, som han kæmpede for i ni sæsoner.

Rasmus har været en markant person på og udenfor banen i de ni sæsoner, som han spillede i F.C. København, og det er derfor vigtigt at sige pænt farvel til ham.

Hyldesten finder sted før kickoff, hvor OB først går på banen efterfulgt af F.C. København - og herefter går Rasmus på banen. Vi håber i den forbindelse, at alle vil give Rasmus den hyldest, han fortjener.

Inden kickoff får han også overrakt blomster og gaver, og der bliver taget et billede med begge hold, hvor Rasmus vil stå forrest.

Vi glæder os til at se rigtig mange i Parken til en forhåbentlig god lørdag aften. Over 30.000 har allerede sikret sig plads, og du kan stadig finde pladser fra 120 kr. på billet.fck.dk.