Randers-kamp på Canal 9

På søndag slutter vi 3F Superliga-grundspillet med en udekamp kl. 17 i Randers, og kampen vises på Canal 9 og Discovery+.

TV-fordelingen er først blevet afklaret nu, da alle seks kampe spilles samtidig.

Der er masser på spil på søndag, også i vores kamp, hvor vi skal tilbage i vindersporet, mens Randers FC samtidig kæmper om en plads i Top 6. Mandag aften gik de for syvende gang fra en Superligakamp uden at vinde.

Efter på søndag venter to ugers landskamppause, inden slutspillet går i gang i påsken, hvor den officielle termin er 2. påskedag, den 5. april.

Vores seneste 5 kampe i Randers
16.08.19 1-0 (selvmål)
17.02.19 2-0 (Falk, N’Doye)
22.07.17 3-0 (Pieros 2, Pavlovic)
21.09.16 2-2 (Santander 2)
10.04.16 1-1 (Santander)