Kampreferat: Ikke lige det vi havde brug for

Efter to udmærkede indsatser mod Brøndby og FC Midtjylland, hvor vi kun fik et enkelt point, så havde vi brug for en sejr! Men vi fik ikke engang det ene point, og denne gang kunne heller vi ikke glæde os over præstationen.

Med én sejr i de seneste seks kampe har vi nu endnu sværere udgangspunkt inden slutspillets sidste ti kampe. Der er ikke andet at gøre end at kæmpe videre og se at få skrabet flest mulig point sammen, så vi i det mindste får chancen for at spille europæisk til efteråret.

Jonas-stolpeskud efter 10 min.
Vi kom udmærket i gang med kampen, og selv om Randers gik aggressivt til værks, sad vi fint på spillet i de første 10 minutter og var tæt på at komme foran, da Jonas Wind bankede bolden på stolpen, efter at Falk havde erobret den oppe på deres banehalvdel. Måske havde en tidlig føring givet et andet kampbillede - og måske ikke...

Minuttet efter var det også tæt på, da Daramy snurrede rundt om sig selv og et par modstandere og smed bolden ind over, men fra kanten af det lille felt headede Zanka lige i favnen på Carlgren.

Så langt, så godt. Vi havde et godt greb om spillet, og vi havde skabt chancer, men siden fik vi sværere ved at spille os frem til chancer, selv om vi stadig havde bolden meget og generelt spillede en god gang fodbold med et offensivt mindset. Men Randers er heller ikke kendt for at give tonsvis af chancer væk, så det udviklede sig vel nogenlunde, som man kunne forvente.

Da vi rundede den halve time, havde Randers endnu ikke været farlige nede i vores ende og kun haft enkelte ufarlige forsøg, som Kalle tog sig sikkert af - og måske et enkelt småfarligt indlæg, som Kalle boksede væk hen over hovedet på Marvin Egho.

To mål på tre minutter
Efter 38 minutter fik Jonas Wind en udmærket hovedstødschance på indlæg fra Daramy, men ikke nok til at overliste Carlgren, der kastede sig og reddede til hjørne. Og det endte simpelthen med, at Randers løb ned og scorede! For mange af vores blev overspillet og for få nåede for sent tilbage, selv om Lasse Berg Johnsen faktisk var omgivet af fire mørkeblå trøjer, da han ekspederede Mileusnics indlæg i nettet.

Lidt af en dukkert efter vores hidtidige spilovertag, men der gik også kun nogle minutter, før vi udlignede til 1-1. Falk generobrede midt på deres halvdel, og Jonas Wind sendte Daramy til baglinjen, hvor han lagde bolden skråt tilbage til Lerager, som bankede den op i nettaget.

Alt i alt en halvleg vi kunne være udmærket tilfredse med, bortset fra deres kontrascoring, selv om det ikke var alt, der lykkedes i vores offensive bestræbelser.

Lige efter pausen var Piesinger meget tæt på at bringe Randers foran igen, denne gang på et af deres egne hjørnespark, men helt blank foran tomt mål fik han kun snittet bolden videre ud i feltet, hvorfra Marxen bankede den langt over.

Siden fik vi igen et ganske solidt spilovertag, men det førte bare ikke rigtig til noget. Og som Thorup bemærkede bagefter: vores mål er ikke at have bolden meget, men at skabe mange chancer – og udnytte dem.

Randers lurede hele tiden på kontraer, men skabte heller ikke ret meget, før der manglede cirka 20 minutter. Så fik de igen en stor kontrachance efter et hjørnespark (altså et FCK-hjørnespark), og Kalle stod godt placeret og blokerede Mileusnics afslutning.

Med godt et kvarter igen satte vi et rigtig flot angreb op, som også var tæt på at give en god mulighed, da Stage sendte et hårdt og fladt indlæg ind i feltet fra venstre side, men Fischer – der kort forinden afløste Lerager – fik ikke ram på bolden.

Tilfældigheder?
Det lignede en kamp, hvor en enkelt tilfældighed kunne blive afgørende, og så var spørgsmålet bare, om bolden studsede vores eller deres vej. Ni minutter før tid fik vi svaret: på et Randers-indlæg fra højre, ramte bolden Viktor Fischer i hovedet så den skruede ind i vores felt og dumpede lige ned for fødderne af Mathias Greve, der firsttimede bolden ned i græsset, så den nærmest hoppede mellem venner og fjender og i mål tæt op af den ene stolpe.

Thorup reagerede med en fire-dobbelt udskiftning, så Victor K, Pep Biel, Bundu og Kaufmann kom ind for Falk, Daramy, Bartolec og Stage, men trods et hektisk pres mod slutningen, så kom vi ikke til mere end et direkte frispark lidt langt fra mål, som Pep Biel sendte forbi.

Hvis du nu sidder med et indtryk af, at kampen blev afgjort på en tilfældighed, og at det kunne være gået begge veje, så ja - hvis man isoleret ser de "kampafgørende begivenheder". Men selvfølgelig er det mere komplekst end som så, og der var bred enighed i den skuffede FCK-lejr om, at vi ikke havde leveret en tilfredsstillende præstation, hverken offensivt eller defensivt. I dag tabte vi ikke, fordi vi var uheldige, men fordi vi ikke var gode nok.