Ísak Bergmann Jóhannesson

Randers FC siden sidst

Efter vinterpausen har Randers vekslet mellem femte- og sjettepladsen, men inden de to sidste runder kan de stadig nå at sikre sig en plads i Europa næste sæson.

De er på femtepladsen og to point efter AaB på den fjerdeplads, der giver en europæisk playoff mod nr. 7 – hvis ikke FC Midtjylland vinder Sydbank Pokalfinalen, for så går playoff-pladsen til nr. 5.

I sidste runde skal Randers til Herning, mens vi som bekendt har AaB hjemme.

Det er kun tre uger siden, vi mødte Randers i Parken og smed dyrebare point efter en indsats langt under forårets vanlige niveau. Randers’ sejr faldt efter, de havde tabt tre kampe i træk, og siden har deres resultater været:

  • 2-1 h Brøndby
  • 0-1 u Silkeborg
  • 2-2 h AaB

Det har været tætte opgør med to Randers-udvisninger (Stephen Odey mod Brøndby og Simon Graves mod AaB).

Mod Brøndby, hvor Odey røg ud efter en halv time, vendte Randers i undertal 0-1 til sejr på et Brock-Madsen-sejrsmål kort før tid, mens de i Silkeborg tabte på et mål i tillægstiden.

Mod AaB førte Randers 2-1 indtil 20 minutter før tid, inden AaB udlignede kort efter, at Simon Graves havde fået sit andet gule kort.

Indbyrdes statistik
Vi har spillet 20 gange i Randers, og efterårets 2-0-sejr var vores niende og den efter, at Randers havde vundet de to foregående med 2-1.

Randers’ pointsnit i Superliga-hjemmekampe mod os er i øvrigt stort set det samme, som det er for Esbjerg (1,15), Lyngby (1,15), AGF (1,16) og OB (1,16).

Randers-sæsonstatistik i Superligaen
•    Flest kampe fra start: Patrick Carlgren 30
•    Flest kampe derudover: Lasse Berg Johnsen, Simon Piesinger og Vito Hammershøy-Mistrati 29
•    Flest gange indskiftet: Tobias Klysner og Jesper Lauridsen 16
•    Flest gange udskiftet: Jakob Ankersen 16
•    Flest mål: Stephen Odey og Vito Hammershøy-Mistrati 7

Senest startede Randers FC med disse hjemme mod AaB (Stephen Odey havde karantæne):

Nicolai Brock-Madsen
Tosin Kehinde, Vito Hammershøy-Mistrati, Jakob Ankersen
Frederik Lauenborg, Lasse Berg Johnsen
Oliver Bundgaard, Simon Graves, Simon Piesinger, Björn Kopplin
Patrik Carlgren


>> Tag med til Randers