
PS&E Delårsrapport 1. januar - 31. marts 2025
Koncernomsætningen udgjorde 254,3 mio. kr., hvilket er 1,8 mio. kr. højere end samme periode sidste år.
Udviklingen i omsætningen, omkostningerne og af- og nedskrivningerne kan primært henføres til lavere aktivitet i Lalandia, da påsken i 2025 ligger i april mod marts i 2024. Desuden har Parken har i perioden 1. januar til 31. marts 2025 dannet rammen om seks fodboldkampe, herunder en udsolgt UEFA Conference League-kamp mod Chelsea FC og en udsolgt landskamp mod Portugal.
Primært resultat før amortiseringer og transferaktiviteter udgjorde -36,0 mio. kr. mod -13,1 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultat af transferaktiviteter udgjorde -27,2 mio. kr. mod -11,6 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultat før skat udgjorde -73,9 mio. kr. pr. 31. marts 2025 mod -33,9 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Periodens samlede resultat udgjorde -57,6 mio. kr. mod -26,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Udviklingen kan bl.a. henføres til placeringen af påsken i 2025 sammenlignet med 2024, højere omkostninger samt et lavere resultat af transferaktiviteter.
PARKEN Sport & Entertainment A/S fastholder de udmeldte forventninger for 2025. For koncernen forventes en omsætning i niveauet 1.600 til 1.700 mio. kr. og et resultat før skat på 100 til 150 mio. kr.