Pavlovic: Vi skal gå efter at komme rigtig langt

Pavlovic: Vi skal gå efter at komme rigtig langt

Hvad er ambitionerne for fodboldåret 2017 for holdet?
På kort sigt har vi en Europa League-kampagne, hvor vi skal gå efter at komme rigtig langt, men det altoverskyggende mål er at genvinde ligaen. Det er et mesterskab, der giver os adgang til kvalifikationen til Champions League, og det skal vi have mere af i 2017. Vi vil selvfølgelig genvinde pokalturneringen. 

Og for dig personligt?
Sportsligt vil jeg gøre alt for, at vi får en god start på året. Jeg vil meget gerne bidrage med skarphed og masser af mål. Det er min ambition, og det er det, jeg kæmper for. Personligt vil jeg lære København endnu bedre at kende. Det er en fantastisk by, som jeg vil se frem til at vise vores nye holdkammerat, Uros Matic. Da jeg startede, var Verbic rigtig god til at hjælpe mig på plads, og nu skal vi gøre alt for, at Uros Matic også får en god start her socialt og sportsligt. Vi har tilbragt meget tid sammen, og vi skal vise ham alle de gode steder, byen kan tilbyde. 

Hvad glæder du dig mest til?  
Jeg har aldrig prøvet at spille de her store turneringer før. En knockoutfase i Europa League er altså en stor ting, og det glæder jeg mig helt enormt til. Det bliver en kæmpe oplevelse for både mig, klubben og vores fans.

Hvilken sport som ikke er fodbold vil du også følge i 2017?
Som de fleste andre er fodbold min primære interesse. Når jeg ser sport i min fritid, så er det fodbold. Jeg følger dog også lidt med i basket, for min bror og flere, jeg kender, spiller det.