Onsdagens spillested: Ta'Qali National Stadium

Onsdag går det som sagt løs mod Sliema Wanderers. Kampen bliver spillet på Maltas nationale stadion, Ta'Qali.

Ta'Qali er et ældre stadion som faktisk blev finansieret af Gaddafi tilbage i 80'erne. I dag er der plads til godt 17.000 siddende tilskuere på stadionet, der er placeret mere eller mindre midt på øen.

Ta'Qali fik i år 2000 bygget en ny, moderne tribune med diverse faciliteter der har fået det nationale stadion og i en højere klasse end tidligere. Da det er et af de eneste "rigtige" stadions på Malta, bliver det flittigt benyttet af næsten samtlige førstedivisionshold - faktisk er der i mange kampe ikke noget der hedder ude- eller hjemmebane!

Repræsentanter fra Sliema Wanderers forventer omkring 3000 tilskuere til onsdagens kamp. Omkring 50 FCK-fans vil være tilstede, hvor størstedelen af dem er samarbejdspartnere der er rejst med truppen ned til middelhavsøen.