Ørestad Cup på mandag

På mandag spilles muligvis sæsonens sidste Ørestad Cup-kamp. Modstanderen er Herfølge/Køge og kampen spilles på KBs anlæg. Tidspunkt er endnu ikke fastlagt.

Det kan meget vel blive sæsonens sidste Ørestad Cup. Der er faktisk to kampe yderligere der skal spilles, men da FCK allerede er mestre og kampprogrammet er tæt, vælger man muligvis at flytte kampen til næste sæson eller aflyse dem.

- Vi mangler at spille mod Malmö og Landskrona. Kampen mod Landskrona bliver helt sikkert flyttet til efter sommerferien mens vi prøver at presse Malmö-kampen ind inden sommerferien, kunne Per Wind berette om fra KBs anlæg.