Ny træningsturnering for reserverne

Ørestad Cup er passé. En ny træningsturnering har set dagens lys og involverer samtlige SAS Liga klubber.

Turneringen bliver delt op i to puljer med de sjællandske klubber og OB i en østpulje og resten af holdene i en vestpulje. Holdene i puljerne spiller én gang mod hinanden. Herefter er der placeringskampe, hvor nummer et i vest spiller mod nummer et i øst, nummer to mod nummer to o.s.v.

Så snart kampprogrammet foreligger vil det selvfølgelig kommer her på fck.dk. Afsnittet under "Sæsonen", der hidtil har tilhørt Ørestad Cup, vil blive udskiftet med den nye turnering.

Turneringen starter i uge 36.