Ny 2-1-sejr til reserverne

Lørdag eftermiddag vandt FCK2 for anden uge i træk med 2-1. Hvor det i sidste uge var Værløse det gik ud over, så var det i går Stenløse der blev besejret. Med to sejre i træk har FCK2 forladt den nederste del af rækken, og er nu kravlet op midt i tabellen.

 

Af Jan Eliassen

 

Startopstillingen:

Frederik Vang Larsen

Danni Jensen - Peter Larsson – Anders Qvist – Thomas Delaney

Jacob Neestrup – Nicklas Kristensen – Saban Özdogan - Mathias Graversen

Per Weirauch - Kevin Bechmann Timm

På bænken: Aske Krohn, Kaspar Christiansen, Thomas Christiansen og Mikkel Hasling.

 

FCK2 ydede en rigtig god præstation i kampen mod Stenløse, og specielt i kampens første halvleg var det Løverne der dominerede. På trods af at FCK2 tilspillede sig 10 store chancer og kun gav en væk, så var stillingen alligevel blot 1-0 efter de første 45 minutter, takket være det mål Per Weihrauch scorede efter et lille kvarter.

 

I anden halvleg var dominansen knapt så overvældende, selvom det dog var FCK2 der havde de fleste chancer, og da også samlet vandt med 17-4 i antallet af chancer. Midt i anden halvleg sørgede Kevin Bechmann Timm for 2-0, og så lykkedes det for Stenløse at reducere med et par minutter igen.

 

En glad træner Jan Michaelsen havde denne kommentar:

 

- Jeg er meget tilfreds med spillernes indsats. De følger det taktiske oplæg, og det er godt at se, at det arbejde vi ligger i træningen også giver bonus i kampene. Alle mand viser den rette indstilling ved blandt andet at tage alle de nødvendige løb og ofre sig for holdet.

 

Med 17 chancer, så kunne sejren godt være blevet større:

 

- Ja, helt sikkert. Det er faktisk mit eneste kritiskpunkt, at vi ikke får lukket kampen helt, og at vi rent faktisk har en smule spænding til sidst. Der er stadig noget at arbejde med, men hvis vi fortsætter det daglige arbejde og fortsætter med at udvikle vores spil, så kan vi jo se at vi bliver belønnet. Alt i alt er jeg som sagt meget tilfreds – både med de 11 der startede inde, men også med de tre indskiftere, for der er ingen tvivl om at alle i dag gør sit ypperste for holdet.

 

FCK2 møder søndag den 10. maj klokken 1030 rækkens tophold B93 i Frederiksberg Idrætspark.