Nicolai Jørgensen holdes i ro

F.C. Københavns Nicolai Jørgensen måtte tidligere på ugen trække sig fra A-landsholdets samling frem mod kampene mod Armenien og Malta, og han er nu tilbage i F.C. København, hvor han holdes i ro i de kommende dage. Han har tidligere på sæsonen døjet med en skade i lyskeregionen.

- Efter kampen mod Viborg søndag oplevede Nicolai ømhed i området omkring lysken, og han deltager derfor ikke i træningen resten af ugen. Vi forventer, at han er tilbage på træningsbanen i starten af næste uge, siger F.C. Københavns fysioterapeut Simon Fouchard Roberts.

Nicolai Jørgensen har spillet fuld tid i F.C. Københavns tre seneste kampe i Superligaen.