Niclas Jensen vurderer

Nu er vi tilbage i PARKEN, hvor AB er modstanderen. Hvad er midlet for at slå dem?

NJ: Vi skal vise en helt anden indstilling fra start af. Vi startede meget sløvt i Esbjerg og vi skal være meget mere aggressive og sætte os på kampen fra start af.

Tror du Lazio-kampen vil have endnu større indflydelse end mod Esbjerg - der er jo trods alt ikke mange dage til kampen?

NJ: Nej, vi skal klart være gode nok til at abstrahere fra den kamp. Jeg mener at det ikke kan passe, at fordi vi spiller to kampe mod et italiensk hold, så kan vi ikke præstere noget i den hjemlige liga. Det ville sgu være for dårligt!

Du var med landsholdet i Frankrig. Var det fint nok at du ikke fik spilletid?

Det er klart, at jeg hellere end gerne vil spille når man nu er med, men på den anden side er det fint nok, at jeg ikke spillede i går, da vi har et par kampe at tænke på. Jeg er jo også med landsholdet på et lidt specielt måde. Jan Heintze er jo ikke typen man skifter ud midt i en kamp, og derfor er jeg jo nok mere med som en gardering hvis han skulle blive skadet. Men jeg er fortrøstningsfuld - der kan jo ikke gå så mange år før han stopper?

Hvad tæller så i morgen?

NJ: Kun sejr. Vi er på hjemmebane, og AB skal have den fornemmelse af, at der er intet at komme efter, og det viser vi ved at sidde på dem fra start af.