Netcompany & F.C. København - Performance på & udenfor banen

Hvad har Senol Köycü og Jonas Wind til fælles?

På papiret ikke ret meget, men de arbejder begge to med de samme målsætninger om at gøre deres bedste når de møder ind på arbejde hos F.C. København & Netcompany. Senol Köycü arbejder for Netcompany og har sammen med sine kollegaer været med til at skabe et data-overblik for FCK.

Det er lidt mere end 1 år siden at FCK og Netcompany startede det digitale partnerskab, men hvad har det rent faktisk betydet? I videoen kan du blive klogere på noget af det arbejde, som Netcompany indtil videre har hjulpet F.C. København med og hvordan der er mange synergier mellem begge virksomheder, selvom de på papiret ikke laver de samme ting.

Fakta om Netcompany: Netcompany blev grundlagt år 2000 og har hovedkvarter i København. I dag er det et internationalt selskab med mere end 2.000 medarbejdere i 5 lande.

Netcompany er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader.

Læs mere om F.C. København og Netcompanys samarbejde HER