Victor Nelsson overtog anførerbindet, da Zeca gik ud

Nelsson: Vi jagter sejren mod Dynamo Kiev

Der er europæisk topkamp på programmet for Victor Nelsson og Co. torsdag aften, når ukrainske Dynamo Kiev er gæster i Telia Parken. En modstander, som forsvarsspilleren senest oplevede på egen krop i 1-1-kampen i Kiev i forrige uge:

”Det er et stærkt hold med gode individualister, som giver os problemer, hvis vi ikke er helt skarpe. Vi gjorde det omvendt rigtigt godt i Kiev og tog fra kampen med en god følelse, som vi tager med ind til den kommende kamp. Vi skal altid gå efter sejren hjemme i København og det gør vi også på torsdag,” siger Victor Nelsson, der allerede er noteret for 25 kampe for FCK. Den næste kan blive en af de større:

”Det er nogle specielle aftener, når vi spiller europæisk og jeg glæder mig til at spille foran et forhåbentlig godt fyldt Telia Parken. Det giver os et løft, og jeg føler, at vi står med gode muligheder for at slå dem, hvis vi rammer vores bedste niveau. Vi er FCK, og når vi spiller hjemme i København, så tror vi altid meget på os selv. Jeg glæder mig bare til kampen,” siger Nelsson.

>> Find din plads til kampen mod Dynamo Kiev!