Nederlag til løvinderne mod Fortuna Hjørring
F.C. Københavns kvinder tabte lørdag eftermiddag 1-4 hjemme til Fortuna Hjørring i tredje spillerunde af A-liga.
Sara Olai bragte gæsterne i front allerede efter fem minutters spil, da hun efter et frispark fulgte op på en parade fra Ann-Kathrin Dilfer i FCK-målet.
Trods en ganske god FCK-præstation blev føringen fordoblet kort før pausen, da Sarah Dyrehauge udenfor feltet flot sparkede bolden over Dilfer.
Det blev 3-0 til nordjyderne efter 52 minutter, da Josefine Valvik Laursen scorede på et skud, som Dilfer burde have reddet.
Indskiftede Maria Hovmark scorede sit andet mål i sæsonen og reducerede til 1-3 efter 67 minutter på oplæg fra Dana Leskinen.
Men i stedet for en smule spænding i kampen, lukkede og slukkede Fortuna Hjørring med endnu et mål, da Sarah Dyrehauge blev dobbelt målscorer.
Med nederlaget jagter løvinderne fortsat deres første point i A-liga efter oprykningen.
Næste søndag gælder det FC Nordsjælland på udebane kl. 11.30, mens turen går til Brøndby lørdag den 29. august.
Næste hjemmekamp i Vanløse er lørdag den 5. september kl. 13.00 mod ASA, Aarhus.
Matchfacts
Lørdag den 15. august 2026, kl. 15.30 i Vanløse Idrætspark
F.C. KØBENHAVN-FORTUNA HJØRRING 1-4 (0-3)
6.: 0-1 Sara Olai
45.: 0-2 Sarah Dyrehauge Hansen
52.: 0-3 Josefine Valvik Laursen
67.: 1-3 Maria Hovmark
81.: 1-4 Sarah Dyrehauge Hansen
552 tilskuere.
1 Ann-Kathrin Dilfer - 29 Frederikke Benfeldt (63.: 2 Silja Weinell), 6 Ida Skovbo, 25 Lucy Roberts, 5 Ally Green (75.: 22 Sunneva Sigurvinsdottir) - 32 Frederikke Boisen (75.: 28 Frederikke Trolle), 15 Viktoria Wik (63.: 17 Anisa Saini), 8 Emmaliina Tulkki - 11 Emma Brandt, 14 Rebeka Winther (63.: 9 Maria Hovmark), 12 Dana Leskinen
Ikke benyttet: 41 Astrid Husemoen, 13 Asii Berthelsen
Fotos: Freja Borne, FCK Media