UEFA Europa Conference League

Mulig playoff-modstander fra Georgien eller Tyrkiet

UEFA trak i dag lod til Play Off-runden i Europa Conference League, og vinderen af vores opgør mod bulgarske Lokomotiv Plovdiv i 3. kvalifikationsrunde skal møde vinderen af Dinamo Batumi fra Georgien og Sivasspor fra Tyrkiet.

Georgierne blev nummer to i deres nationale liga i sidste sæson, mens Sivasspor endte på en 5. plads i den tyrkiske Superliga.

Kampene spilles torsdag den 19. og torsdag den 26. august, og vi trak udebane i den første kamp og spiller returkampen i Parken - hvis vi altså når videre fra de kommende ugers opgør mod Plovdiv.