Alexander Odefalk lykønskes af Ahmed Mouhoub, William Nørløv og Sheikh Jaw

Youth League: FCK TV sender returkampen 4. november

F.C. Københavns forsvarende U19-mester indleder UEFA Youth League på onsdag med en udekamp i Georgien mod Dinamo Tbilisi kl. 16 dansk tid. Kampen spilles på Boris Paichadze National Stadium Dinamo Arena i Tbilisi og bliver ikke produceret til TV.

FCK TV viser til gengæld returkampen i Valby Idrætspark onsdag den 4. november, kl. 14.00. Du kan se kampen i FCK-appen og på tv.fck.dk med et FCK+ abonnement, eller hvis du har sæsonkort, kort- eller billetabonnement. Billetinfo følger senere.

En del af U19-truppen flyver allerede i dag til Tbilisi via Istanbul, og resten flyver mandag.