FCK-fans i Parken

Mesterskabsspillet venter: Flere afsnit udsolgt til FC Midtjylland-kampen

Der har været rigtig flot fart på billetsalget til det første brag i Parken i Mesterskabsspillet, hvor FC Midtjylland er modstanderen i en vigtig topkamp søndag den 10. april kl. 18.00. Derfor er flere afsnit allerede nu udsolgt.

Alle kampene i Mesterskabsspillet blev sat i salg mandag eftermiddag, og der har været tryk på lige siden.

Billetstatus
Til FCM-kampen er Sektion 12 nedre udsolgt, og der er kun cirka 250 ledige pladser tilbage på Nedre C.

Billetabonnenter kan hente deres billet frem til den 31. marts, kl. 18.00, hvorefter eventuelle overskydende pladser på eksempelvis Sektion 12 øvre kommer i åbent salg.

Du kan finde din plads lige her

Sandsynligt at FCM-kampen bliver udsolgt
Til vores seneste møde med FC Midtjylland i Parken var der 34.378 tilskuere, hvilket var det højeste antal til en Superligakamp siden ombygningen af Parken i 2009.

Vi anser det som meget sandsynligt, at kampen igen bliver udsolgt, så vi anbefaler, at du sikrer sig plads i god tid.