Mange gode spørgsmål til Youssef

Mange gode spørgsmål til Youssef

Torsdag aften var det Youssef Toutouhs tur til at sidde en halv times tid og besvare spørgsmål fra vores Facebook-følgere, og her er et udpluk blandt dem han nåede at svare på om bl.a. ungdomsårene, om skaden i foråret og om den kommende sæson. Du kan se alle spørgsmål og svar på vores Facebook-side (svarene står under de enkelte spørgsmål).

Youssef valgte dette spørgsmål fra Daniel Buhl som aftenens bedste: “Youssef, du er Ståles yndling. Hvad ville du servere for ham, hvis han kom til middag?”

- Jeg ville nok servere noget norsk mad - han må helst ikke se hvad jeg spiser derhjemme :-)

Ungdomsårene
Theodor Petersen: - Er der en bestemt person eller et sted eller din barndomsklub der har gjort dig til den spiller du er i dag?

- Det er i sidste ende dig selv der bestemmer hvor langt du vil gå og hvor god du kan blive, men min mentor har altid været min far.

Emil Kourd: - Da du var 15 år lavede du så meget træning selv? Hvis ja, hvad trænede du mest?

- Jeg trænede rigtig meget med min far ved siden af klubtræningen. Frispark, førsteberøringer, vendinger og sådan noget

Emil Lund Antonsen: Hvordan tacklede du som ungdomsspiller svære/hårde perioder og hvilke råd vil du give til børn og unge som er i en svær periode?

- Ja, der vil altid komme nedture… men det går også én stærkere, men i de perioder må man holde fast og stole på sig selv og ikke lytte til hvad andre siger til dig

Christopher Iskov Jeppesen: Hvor gammel var du da det gik op for dig at du kunne blive pro fodboldspiller og hvor har du spillet i din ungdom?

- Jeg startede i B93 da jeg var 6 år og skiftede til Hvidovre da jeg var 15-16 år, og derfra kom jeg til FCK

Brian Emil Nehm:
Ser vi dig i B93 igen - og gerne med Zanka og Kadrii?

- Det må tiden vise, men hvis jeg skulle vælge mellem mine tidligere klubber ville jeg vælge Hvidovre først

Skaden i foråret
Nicolaj Vilsgaard: - Hvad for en følelse havde du da du ikke kunne komme med til U21 EM?

- Det var selvfølgelig nederen, jeg havde glædet mig rigtig meget til slutrunden, men heldigvis gjorde de andre det fint, så vi kom med til OL.

Rasmus Vikkelsø Jonassen: - Hvad var det hårdeste under din skadesperiode?

- Det var at jeg ikke ku’ hjælpe holdet og så at jeg missede EM-slutrunden.


Fans
Oscar Moestrup: - Er det fedt når fansene råber dit navn?

- Ja, det er en helt fantastisk følelse der varmer held ind i hjertet!

Benjamin Alexander Exsteen: Hvad tænker du når du ser fans med dit navn på ryggen?

- Det bliver jeg rigtig stolt over!


Næste sæson

Patrick Berg Nielsen: - Nu hvor der er kommet 2 kanter til København i Verbic og Kusk samt Kadrii snart er klar, hvordan ser du så dine chancer for fast spilletid?

- Jeg ser stadig mine chancer som store selv om der kommer nye til, men det er jo ikke mig der sætter holdet, så jeg bestemmer ikke selv. Jeg må bare arbejde stenhårdt hver dag.

Waldemar Sylvester Welsh Kattrup: - Hvad har du til forventninger til dig selv til næste sæson?

- Jeg forventer selvfølgelig at spille en masse kampe og bidrage med mange mål og gerne tage mere ansvar på banen og blive en vigtigere spiller for holdet.

Nicolai Nielsen: Tror du at I kommer til at vinde sæsonen med den trup I har nu?

- Ja, helt sikkert, det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved!

Kasper Jacobsen: Hvor finder du den tro frem, er der noget, som har gjort du er blevet så stærk mentalt?

- Det starter først og fremmest derhjemme, hvor det er vigtigt at man får meget støtte fra familien. Og så selvfølgelig er der også meget træning, der styrker mentalt, fx har vi både yoga og en sportspsykolog.

Amanda Bjerge Bang: Hvilken spiller i Superligaen ville du helst lave tunnel på og hvorfor?

- Helst på Agger for at vise hvem der er bedst!