
Herreholdets nye Away Jersey 25/26 lander natten til fredag d. 15. august
Kom med til den officielle lancering af Herreholdets nye adidas-udebanetrøje til sæsonen 2025/26, der er en hyldest til byen inspireret af Hovedstaden efter mørkets frembrud, når den lanceres natten til fredag den 15. august.
Lanceringen kickstartes med et event i F.C. København-shoppen i Jorcks Passage, som er en del af Unisport Flagship Store. Samtidigt kan trøjen købes på fckfanshop.dk.
Kom forbi Jorcks Passage til midnats-lancering
Lanceringseventen starter natten til fredag d. 15. august kl. 00:00, hvorfra den nye trøje kan købes. Eksklusivt for dette arrangement kan man gratis tilvælge spillertryk (kun gældende til arrangementet og ikke online).
Vi ser frem til en fejring af Hovedstaden efter mørkets frembrud med musik, kolde forfriskninger fra Carlsberg og nogle hyggelige timer med F.C. Københavnere.
Du har til arrangementet også mulighed for at deltage i lodtrækningen om to pladser til en kommende europæisk udebanetur med klubben til en værdi af 30.000 kr.