Manden på gaden: FCK går videre

Efter ankomsten til Malta, har Deres udsendte forhørt sig lidt hos lokalbefolkningen om morgendagens kamp.

Generelt kan man snakke om to forskellige svar: "Hvilken kamp?" og "Easy win for you".

Som ovenstående siger, så er malteserne delt i to lejre - personen der ser meget fodbold og personen der overhovedet ikke ser fodbold. Vi holder os til de personer der ser meget fodbold.

Fodboldfansene her på Malta er som sagt ikke i tvivl - FCK vinder i morgen. De fleste tror på en komfortabelt sejr på et par mål til de danske mestre, men et par stykker tror også at Byens Hold sejrer med en 5-6 mål!

Lad os da håbe manden på gaden får ret - vi er meget klogere efter kampen i morgen...