Rasmus Falk

Målløst topbrag i Herning

Med 0-0 i Herning bevarede vi forspringet på tre point i toppen af tabellen inden de fire sidste spændende spillerunder i 3F Superliga.

FC Midtjylland blæste som forventet til angreb fra starten, og de første 15-20 minutter bød på flere hektiske situationer i vores felt, hvor Grabara holdt os inde i kampen med flere gode indgreb. Ikke mindst en stor redning på en skæv tilbagelægning fra Boilesen, som polakken nåede tilbage og reddede på selve målstregen.

Efterhånden arbejdede vi os ind i kampen, der siden var jævnbyrdig resten af 1. halvleg, med lidt held var også gået til pause med en 1-0-føring efter en stor Viktor Claesson-chance efter 40 minutter.

Efter pausen kom vi godt ud og kontrollerede spillet fint og holdt bolden meget oppe på deres halvdel, men uden at spille os til egentlige chancer.

Med 20 minutter igen kom hjemmeholdet mere med igen og fik en del dødbolde, men først til allersidst lagde de for alvor et tungt pres og smed masser af bolde ind i vores felt. Sisto kom også til en enkelt stor mulighed, men vi forsvarede os heroisk og sikrede det ene point.

Nu venter et ude-Derby om en uge, inden vi tager imod Silkeborg onsdag aften den 11. maj i Parken. Vi ses!