Nyt LED-lyssystem i Telia Parken

LED-lys og VAR får premiere mod Celtic

Der er i skrivende stund ganske få billetter tilbage til A-tribunen, så vi forventer at der bliver helt udsolgt i løbet af kampdagen. Det endelige tilskuertal vil dog, som vi tidligere har påpeget, være afhængigt af, hvor mange der udnytter deres sæsonkort, abonnement eller billetter.

Kom i god tid
Vi gentager tidligere opfordringer om at komme i god tid, så presset på indgangene ikke bliver for stort i den sidste halve til op til kickoff.

Desuden er der er inden kampstart planlagt en stor tifo på både Revolut (A)-, Unibet (B)- og Carlsberg (C)-tribunen.

Sektion 12 (øvre og nedre) åbner kl. 16.55, og alle andre tribuner kl. 17.25 - dvs 2 henholdsvis 1 1/2 time før kickoff.

LED-lyssystemet
Torsdag aften indvier vi Telia Parkens nye LED-lyssystem, som er installeret i januar-februar og testet de seneste aftener.

Vi kan kun sige én ting: glæd jer til torsdag aften, for det bliver en helt unik oplevelse på et dansk fodboldstadion, når spillerne har forladt banen efter opvarmningen, og indtil kampen går i gang!

For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at enkelte elementer i brugen af det nye lyssystem kan være til ubehag for personer, der lider af lysfølsomhed.

>> Læs mere om LED-lyssystemet

VAR-debut i Europa League
For første gang nogensinde bliver der benyttet VAR (Video Assistant Referee) til en fodboldkamp i Danmark.

Den russiske dommerkvartet er derfor udvidet til en sekstet med to VAR-dommere, der ligesom linjedommerne assisterer dommeren. De har plads på sidelinjen mellem de to trænerbænke, hvor dommeren kan gå ud og se kampsituationer på en TV-monitor.

VAR i Telia Parken


Nyt græstæppe
Græstæppet er også helt nyt, og der har været talt meget om, at det nu er en hybridgræstæppe med 95% naturgræs og 5% kunstgræs.

>> Se FCK TV's nyeste indslag om banen

Spillerne var meget begejstrede efter dagens træning, hvor de for første gang stiftede bekendtskab med den nye bane.

"Det er den bedste bane, jeg nogensinde har spillet på," lød det spontant fra Mikkel Kaufmann, som i øvrigt kan få hjemmebanedebut, hvis han kommer på banen torsdag aften.

Træning i Telia Parken

Nicolai Boilesen, der også var ude og specialtræne for sig selv her til aften, kippede også med flaget for det nye, lækre underlag!

Nicolai Boilesen


Adgangsforhold som til DERBY
D-tribunen er reserveret til Celtic-fans, som skal gå ind fra Østerbrogade via Gunnar Nu Hansens Plads. Af samme årsag opfordres FCK-fans til kun at benytte Øster Alle, når man skal til og fra Telia Parken, også hvis man har billet til Revolut (A)-tribunen.


>> Sikkerheden til Celtickampen