Direktør Lars Bo Jeppesen

Lars Bo Jeppesen: Dejligt med tilskuere til EM – men husk Superligaen

Kulturminister Joy Mogensen har i dag meddelt, at Danmark har garanteret UEFA, at der kan komme tilskuere ind til kampene ved sommerens EM-slutrunde, hvor fire kampe skal spilles i Parken:

”Vi glæder os selvfølgelig meget over, at der nu er givet en garanti for, at vi kan afholde EM i Parken med tilskuere på tribunerne. Det er en historisk begivenhed og det er meget vigtigt for dansk fodbold, at det er endt sådan trods situationen. Vi noterer os også, at den model, der nu er givet garanti ud fra, er lig med den, vi selv har udviklet og brugt i 3F Superligaen. Derfor mener vi også, at det nu er på høje tid, at dansk fodbold som helhed får klare svar med samme fart, som man har kunne give dem til UEFA i den her sag. Vi har afviklet 46 Superligakampe efter samme model uden smittetilfælde og SSI har netop kategoriseret smitterisikoen som ”lav” med Superligamodellen, så det er på høje tid, vi får tilskuere ind i Superligaen også,” siger Lars Bo Jeppesen, der er direktør i Parken.