William Bøving

Landsholdsstatus

Ísak Jóhannesson og Andri Baldursson, Island
Da Island i lørdags spillede 1-1 med Finland, blev Isak indskiftet efter 62 minutter, og Andri efter 70 minutter. De kom ikke på banen i tirsdagens 0-5-nederlag i Spanien.

Bryan Oviedo, Costa Rica
Oviedo kom ikke på banen i 1-0-sejren over Canada i fredags, men spillede næsten hele kampen i søndags mod El Salvador, som Costa Rica vandt 2-1.

Torsdag nat spiller Costa Rica sin sidste VM-kval.kamp mod USA og kan teoretisk stadig nå at kvalificere sig til slutrunden, men det kræver enten en storsejr over USA, eller at de slår USA, mens Mexico taber med en del mål til El Salvador. Ellers får de en chance mere i en playoff-kamp mod et hold fra Oceanien.

Akinkunmi Amoo, Nigeria
Amoo kom ikke på banen i Nigerias to kampe mod Ghana

Kamil Grabara, Polen
Kamil sad på bænken tirsdag aften, da Polen slog Sverige 2-0 i den afgørende VM-playoff.

William Bøving, Danmark U21
William startede inde i tirsdagens EM-kval.kamp mod Belgien (1-1) og blev udskiftet fem minutter før tid.

- - - -

I "Ugen der gik" fra i går aftes kan du se, hvordan det gik vores U17- og U19-spillere.

Af de spillere, der p.t. er med omkring førsteholdet, fik Roony Bardghji ikke spilletid på det svenske U21-landshold, mens Elias Jelert startede inde i det danske U19-landsholds to kampe.