Kom bag kulisserne i Telia Parken

Kom med rundt i Telia Parkens kringelkroge og oplev steder, herunder omklædningsrummet, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden – alt sammen krydret med spændende historier og anekdoter. 

I sommerferien har vi rundvisninger alle hverdage i juli til og med den 25. juli, med undtagelse af den 19. Vi har vi to daglige rundvisninger, der begynder kl. 10.30 og 12.30.

Rundvisningerne begynder og slutter i Fanshoppen på Øster Alle, hvor du skal møde cirka 15 minutter før rundvisningens start - her betaler du også for turen.

Prisen er 40 kroner for børn og 80 kroner for voksne. Hele turen tager cirka 50 minutter, og bagefter er kan du også besøge FCK Experience i Fanshoppen. Her kan du fordybe dig i aktuelle udstillinger fra FCK-universet.

>> Læs mere om FCK Experience

Private rundvisninger
Du kan også arrangere en private rundvisning - den kan max. rumme 40 deltagere og er ideel for arbejdspladser og skoleklasser. En privat rundvisning koster 1500,- og skal bookes min. 14 dage forinden på rundvisning@parken.dk 

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse inden for 7 dage.