Knald på træningen

Knald på træningen

Efter mandagens restitutionstræning var spillerne for alvor tilbage på banen tirsdag i højeste gear. Kombineret med, at solen skinnede ned fra en skyfri himmel og termometeret var steget et par grader, så var der lagt op til perfekte træningsforhold.

 

Ståle Solbakken, Bård Wiggen, Anders Storskov, Johan Lange og Per Wind trak spillerne gennem næsten to timers træning, der blandt andet bød på afslutningsøvelser. Her viste samtlige offensivspillere sig at være utrolig skarpe og leverede nogle fantastiske mål i ny og næ. Kan den kvalitet overføres til den kommende træningskamp, så glæder vi os allerede her på FCK.DK.

 

En pudsig detalje var, at José Junior ankom til La Manga for få timer siden, men i stedet for at iklæde sig FCK-træningstøjet, var det FC Nordsjællands outfit, som brasilianeren troppede op i – det skulle man lige vænne sig til…

 

442.dk var også på plads ved dagens træning og kommer senere med en træningsrapport og et interview med Jacob Albrechtsen og Jacob Neestrup om deres syn på turen til La Manga.

 

Som altid fangede vi en masse billeder fra træningen som du kan se nedenfor.

 

 


 

 

 

Det gode vejr er kommet til La Manga...

 

 

 Spillernes lejligheder kan ses fra træningsbanen...

 

 Chefscout Lars Højer er også ankommet til La Manga...

 

 

 

 

 

 

 

Anders Storskov hilser på fotografen...

 

 

 

 

 

 

Anton ser skuffet til mens dagens vindere af miniturneringen fejrer sejren...

Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl