Klar til kamp

Her til eftermiddag var der lukket træning i PARKEN. F.C. København skulle finpudse de sidste detaljer inden opgøret.

Der blev øvet forskellige slags opspilsmønstre, og enkelte spillere blev taget fra til noget afslutningstræning. Her var især Heine Fernandez utrolig skarp, og ser rigtig tændt ud til morgendagens kamp.

Afslutningvis blev der øvet indlæg hvor der blev scoret nogle spektakulære mål - hvis nogle af de mål kan gentages i morgen aften - ja så har alle rigtig meget at glæde sig til.

Spillerne er klar - det var tydeligt at se. I morgen er der en let træning klokken 11 i Vedbæk inden turen går ind til PARKEN.