Kampreferat: Usædvanlige sejrscifre

For første gang i ca. 1.850 turnerings- og træningskampe vandt F.C. København med 5-4, men der er nok ikke mange andre grunde til at skrive Elfsborg-kampen ind i historiebøgerne.

Et sprudlende FCK-hold lignede længe en overlegen vinder, men det ellers lovende helhedsindtryk fik nogle ridser i lakken, så man stod man en lidt ærgerlig smag i munden bagefter.

Neestrup gav uofficiel debut til to Scott McKenna og Magnus Mattsson, mens vinterens tredje nyindkøb, Alex Rúnarsson, må vente til i morgen, når der venter en ny testkamp mod Brøndby. Start-11’eren i aften var: Grabara – Jelert, Diks, McKenna, Sørensen – Diogo, Falk, Mattsson – Elyounoussi, Claesson, Achouri.

Tidligt Diogo-mål
Svenskerne, som kom med en 3-3 kamp mod OB og et 0-3-nederlag til Fredrikstad i bagagen, stillede også stærkt op, men blev klart overmatchet i store dele af 1. halvleg.

Diogo, som scorede to gange da vi mødte dem for præcis et år siden, åbnede scoringen allerede i tredje minut, men med et af flere mål, hvor det var lidt svært at se, hvem der egentlig skulle krediteres målet – for hans fladt langskud snittede en eller to på vejen, så Isak Pettersson ikke nåede helt ud til bolden ude ved stolpen.

Claesson var alene igennem i 11. minut, men chippede bolden forbi keeperen, og kort efter var det lige ved igen efter et godt Jelert-indlæg, og der var i det hele taget mange fine opspil, inden Elyounoussi i 20. minut gjorde det til 2-0, efter at Diogo fandt ham i feltet med en præcis fremlægning.

Nogle minutter senere var det ikke langt fra 3-0, da et nyt flot angreb sendte Elyounoussi til baglinjen, mens han tværpasning foran mål blev en anelse for hård.

Omkring den halve time kom Elfsborg omsider lidt på bolden, men det kom ud af ingenting, da de reducerede til 1-2, da Michael Baidoo løb mellem Diks og Falk og chippede et indlæg fra Timothy Ouma over Grabara og i mål.

Set med svenske briller en flot scoring, men set med danske et udtryk for manglende opmærksomhed i forsvaret.

Vi fortsatte dog med at dominere spillet, og i 36. minut blev det 3-1, da Elyounoussi stenhårdt headede et hjørnespark mod mål, som keeper Pettersson ikke kunne forhindre i at gå i mål. Det lignede ved første øjekast, at McKenna var først på bolden, men nordmanden claimede straks målet.

Dramatik før pausen
Fem minutter før pausen var han tæt på et hattrick, da han headede tæt forbi mål på et indlæg fra Sørensen, og man sad bare og nød det flydende og opfindsomme angrebsspil mod et noget stillestående svensk hold.

Halvlegen sluttede med unødig dramatik, da Michael Baidoo regulært sparkede Falk bagfra ned ude ved sidelinjen, og Neestrup røg ud af det tekniske felt og op i det røde felt, mens gemytterne også var ved at komme i kog blandt spillerne. Baidoo burde selvfølgelig have haft direkte rødt, men slap meget nådigt med et gult kort.

Claesson stjal Elyounoussis hattrick
Efter pausen fortsatte vi de gode takter, og Elyounoussi var centimeter fra et hattrick, for ved første øjekast lignede det, at bolden var over stregen, da Claesson satte foden på, så det under alle omstændigheder blev 4-1.

Scoringen blev iscenesat efter et mønsteropspil i venstre side, da Mattsson spillede Achouri, der spillede Sørensen. Han fandt Elyounoussi med et præcist indlæg, men Pettersson halvklarede hans hovedstød, hvorefter Claesson for en sikkerheds skyld prikkede bolden over stregen.

Fra 4-1 til 4-3 på få minutter
På det tidspunkt havde Elfsborg nærmest kun haft det ene angreb og den ene chance, som Baidoo scorede på før pausen, men fem minutter senere havde de haft én afslutning mere, og nu stod det 4-3!

Først hamrede Baidoo bolden op i det nærmeste kryds, efter at Per Frick havde serveret bolden til ham med brystkassen, og et par minutter efter headede Kevin Diks en Johan Larsson-dødbold i eget net…

En surrealistisk udvikling, og næsten lige så surrealistisk var det, at Simon Hedlund også slap med gult kort for en grim eftertackling af Diogo midt på vores halvdel, hvor han umuligt kunne have nået at spille bolden.

Kærkomment Clem-comeback
Normalt afholder vi os dog for at gå i rette med dommeren i disse spalter, så lad os tage de positive briller på og konstatere, at hvis man alligevel ikke havde måttet sætte nye spillere ind, så havde vi jo nok ikke fået det store udbytte ud af at spille 11 mod 9 i den sidste halve time…

Midt i 2. halvleg fik William Clem et kærkomment comeback, da han afløste Falk, mens Froholdt og Vavro også kom ind for Diogo og McKenna.

Kort efter havde vi en pænt stor chance for at komme på 5-3, da Froholdt opsnappede en svensk fejlaflevering og spillede Claesson fri på kanten af feltet, men Pettersson reddede forsøget.

Kampen blev efterhånden mere rodet og urytmisk, og indskiftede Jalal Abdullai fik en god mulighed for at udligne, da han blev spillet fri i højre side af feltet, men Vavro tacklede i sidste øjeblik til hjørne.

Elfsborg skiftede også en del ud, og vi sendte først Ankersen og Larsson ind for Jelert og Achouri, og lidt efter Óskarsson for Mattsson.

Det lignede en kamp, som vi kunne – og i hvert fald burde – kontrollere hjem til sejr, men en sjælden fejl af Grabara gav Abdullai en gratis chance til at trille bolden i tomt mål til 4-4.

En bizar udvikling på en kamp, som vi længe havde i vores hule hånd, men nu trak det altså op til en afgørelse på straffespark, da der ifølge turneringsreglerne skal findes en vinder, som så får et point mere end det andet hold til en tabel, som ingen rigtig går op i.

Overtids-hælscoring sikrede sejren
Men det slap vi for, da Elyounoussi i tredje tillægsminut sendte bolden i mål med et hælspark, efter at Vavro havde headet en Sørensen-dødbold på tværs og skabt ravage i Elfsborg-feltet.

Det tager vi gerne med, men det ændrede ikke synderligt på det blandede helhedsindtryk af et FCK-hold, der viste masser af seværdig angrebsfodbold – men altså også gav alt for meget væk i den anden ende. Men som Neestrup tørt konstaterede bagefter: ”Vi holdt dem da fra at score på omstillinger”. Og der var da også mange andre positive ting at tage med fra den ”historiske” 5-4-sejr…