Kampreferat: Stort pres, stærkt spil og mange mål

Presset var stort efter den skuffende Superliga-sæson, men vi spillede stærkt - og denne gang blev de mange chancer også omsat til mål, der sender os ud i Europa igen.

Det var tæt på en magtdemonstration mod et afbudsramt AGF-hold, der spillede og kæmpede for deres chance, men da vi først kom foran med to mål lige efter pausen, var der ikke meget spænding om udfaldet. 

Ståle & co. stillede med de samme 11, der gjorde det så fint i Farum i mandags - altså bortset lige fra det med få bolden over stregen, hvilket havde været i umuligt i de seneste tre en halv kamp. Men bortset fra kampen i Aalborg har vi spillet rigtig god fodbold og skabt masser af muligheder, og den stil holdt vi heldigvis denne varme fredag aften i maj, hvor lidt over 16.000 havde fundet vej til Telia Parken for at se vores "anden matchbold". Heriblandt ca. 2.000 AGF-fans, der - bortset fra et internt slagsmål i 2. halvleg - var med til at danne en festlig ramme om kampen.

Vi gik ud, som vi havde planlagt, med højt tempo og god energi i offensiven, og det kastede allerede i det 4. minut en ganske stor chance af sig, men Fischer afsluttede lige på Jovanovic, der skulle få masser af muligheder for at vise, hvorfor han er i den serbiske VM-bruttotrup.

Efter 10 minutter brød vi omsider den lange måltørke, men man nåede lige at tænke "Ikke sådan en kamp igen...", da Pieros fra hvad... 2-3 meter? hamrede Falks fine indlæg på underkanten af overliggeren. Heldigvis lurede Santander lige bagved og kastede sig ned og prikkede returbolden op i nettaget!

Tre minutter senere lå bolden imidlertid i det andet net, og det var - for en gangs skyld, fristes man til at sige - ikke på grund af dårlig opdækning på en dødbold. Forsvarslinjen stod nemlig som den skulle, så Jens Stage løb offside, da Casper Højer sendte et frispark ind i vores felt. Det så linjedommeren bare ikke, men for os der har både Telia Replay, storskærm og Viaplay-slowmotion var der ikke så meget at rafle om.

Nuvel, det slog ikke spillerne ud, selv om presset på dem var stort nok i forvejen. AGF blev igen lagt under pres, og chancerne kom på samlebånd. Først headede Boilesen forbi fra få meter, og lidt efter fik Robert en endnu større hovedstødschance, da Ankersen spillede ham perfekt fri midt for mål, men han headede lige på Jovanovic. Minuttet efter var Viktor tæt på, men hans afslutning blev blokeret til hjørne - og så tog AGF-forsvaret en kæmpe blunder, så Erik uhindret kunne løbe til bolden og heade den ind.

Siden fortsatte vi den massive dominans, men uden at komme til særlige chancer. AGF levede på kontra, og Junker havde et ganske nærgående fladt skud, inden Bror Blume var endnu tættere på - men måtte se Erik losse væk på målstregen, da Stephan var passeret. 

Et lille århusiansk spilovertag hen mod pausen, men det skulle vise sig at blive første og eneste gang i kampen. Efter pausen satte vi os igen tungt på spillet, og efter syv minutter hamrede Ankersen det vigtige og beroligende 3-1-mål ind, efter Fischer havde lagt en perfekt bold ud til ham i højre side.

Man skal aldrig sige aldrig, men det lignede unægtelig en afgørelse, og det så også ud til at tage det sidste håb fra AGF'erne. Midt i halvlegen kunne Pieros have øget efter hjørne, men hans hovedstød gik ned i græsset og op på overliggeren...

Et kvarter før tid havde Pieros til gengæld en vigtig fod med i vores fjerde mål, da han spillede 1-2 mod Fischer, som i fri position sparkede bolden i nettet mellem benene på Jovanovic. 

4-1 og stor lettelse i FCK-lejren med udsigten til Europa League-kvalifikation. Et lille, men vigtigt plaster på såret efter en meget skuffende sæson - og det er altid federe at gå på sommerferie med en sejr og en succesoplevelse i stedet for at smide det hele til allersidst...