Kampreferat: FCK vs. Wes

Et flot tilskuertal på knap 9.000 tilskuere var mødt frem denne lune sommeraften i PARKEN, hvor der var besøg af traditionsrige West Ham United, der også have en flot, stor fanskare med til træningskampen. Roland Nilsson havde skiftet tre mand ud fra SønderjyskE-kampen, idet Ragnar Sigurdsson afløste Sölvi Ottesen i bagkæden, og Christian Bolaños og Pape Pate Diuof var med på bekostning af Thomas Kristensen og Thomas Delaney.

Premier League-nedrykkerne har sagt farvel til 13 spillere i førsteholdstruppen, deriblandt Lars Jacobsen, men mønstrede stadig et stærkt mandskab, der fik lagt et godt tryk på hjemmeholdet i store dele af 1. halvleg.

Luis Boa-Morte var nærgående et par gange i kampens indledning, hvor James Tomkins også havde en pænt stor hovedstødschance, mens Bolaños i den anden ende afsluttede en god kontra-chance med at hamre bolden lige over mål. Ellers var det faktisk småt med afslutningerne i de første 45 minutter, men FCK-bagkæden havde en hel del mere at se til end i Haderslev i søndags, når West Ham-holdet kom frem over stepperne med tempo og fysik.

Midt i halvlegen begyndte hjemmeholdet at smide nogle dumme bolde væk på midten af banen og satte sig dermed yderligere under pres, og stadig sad man og ventede på at der skulle komme gang i offensivspillet, hvor de to backs stort set aldrig kom frem over flankerne og fik slået indlæg. Pape Pate Diouf, der havde indledt udmærket i venstre side, blomstrede yderligere op, da han de sidste 10 minutter rykkede over i højre side, og løverne livede generelt op hen mod pausefløjtet.

Bolaños fik en temmelig stor chance i det 36. minut, da Santin opsnappede en løs West Ham-clearing i feltet og lagde den fint tilbage til costaricaneren, men han bankede igen bolden lige over mål. Forinden havde N’Doye fået en lille forstrækning efter en luftduel med West Hams Green-keeper, så han valgte at blive i omklædningsrummet i pausen og turde efter kampen ikke sige noget om, hvor slemt det er.

Københavnerne skiftede hele 5 mand ud i pausen, så opstillingen nu hed: Wiland – Özdogan, Zanka, Sigurdsson, Oviedo – Bolaños, TK, Grindheim, Absalonsen – Nordstrand, Diouf. West Ham nøjedes med at udskifte målmanden, men det var københavnerne, der fik mest ud af rokaderne. De gode takter fra afslutningen af 1. halvleg blev fulgt op med ny gejst og inspiration, og hurtigt satte de danske mestre sig fuldstændig på kampen.

Efter 53 minutter fik Diouf elegant listet bolden forbi den nye West Ham-keeper Ruud Boffin, men desværre var senegaleseren offside, da han fik bolden fra Nordstrand, og scoringen blev korrekt annulleret. Kort efter var både Diuof og Nordstrand ved at komme på skudhold efter et fint indlæg fra TK, og Bolaños fik også fyret en udmærket afslutning af, som Boffin dog tog sig af.

Der var nu nærmest tale om en helt ny kamp, hvor det dog også hører med til billedet, at West Ham-spillerne efterhånden så lidt trætte ud, fordi de ikke er så langt i sæsonforberedelserne endnu. De kom således bedre med i kampen, da de satte tre nye folk ind efter en times spil, men stadig havde hjemmeholdet fuldstændig styr på kampen, og snart skyllede det ene fine angreb efter det andet ned mod London-mandskabet.

Et fremragende rush af Absalonsen i venstre side resulterede i et indlæg til modsatte side, hvor Bolaños firsttimede på mål, men Boffin nåede lige akkurat at få begge handsker på bolden, inden Nordstrand kastede sig frem og prikkede bolden i nettet – så Anders Poulsen tøvede ikke med at give keeperen frispark, selv om det tydeligvis ikke gjorde ham specielt populær blandt hjemmeholdets fans.

Knap 20 minutter før tid tillod Nordstrand sig en kæmpe afbrænder, efter Grindheim fornemt havde erobret bolden på midten og iscenesat et kontra-angreb, hvor Absalonsen spillede Nordstrand helt fri til skud, men igen strøg kuglen over mål. I den anden ende havde Wiland stort set intet at lave, så for en sikkerheds skyld holdt Sigurdsson ham varm med et skævt hovedstød, som i stedet for at gå til hjørne tvang keeperen til en TV-redning oppe under overliggeren. Kort efter havde Boa-Morte også et lumsk skud lige forbi mål, men ellers så man intet til West Hams offensiv. I stedet fik Absalonsen en halvstor mulighed i venstre side af feltet, men bolden løb fra ham, så vinklen blev for svær.

Fem minutter før tid fik den pågående Nordstrand endnu en kæmpe chance, men fra hans venstre fod røg læderkuglen igen på den forkerte side af overliggeren. Det lignede derfor en nulløsning, hvor man kunne ærgre sig over mange spildte chancer, men glæde sig over, at løverne stadig ikke havde lukket mål ind siden sommerpausen.

Men, men, men… i kampens næstsidste minut mis-timede Zanka et indgreb foran eget felt, og så smuttede Freddie Sears fra ham og kunne enkelt udplacere den fremstormende Wiland og lægge bolden fladt over i det lange hjørne til et ærgerligt og noget ufortjent engelsk sejrsmål.

Men man kan jo synge den gamle sang om, at når man ikke udnytter sine egne chancer osv osv... og ellers er der jo ingen grund til at ligge søvnløs over at have tabt en træningskamp, der hvad resultatet angår var helt ubetydelig, men som faktisk var meget brugbar i forhold til  at blive matchet på et lidt højere niveau forud for de vigtige Champions League-kvalifikationskampe og lørdagens topopgør mod OB. West Ham rejser derimod hjem torsdag for at forberede sig til de næste træningskampe mod Wycombe Wanderers og Dagenham & Redbridge...