Kampreferat: Claesson-klasse med to mål og en assist

Thorup og trænerteamet havde ændret på tre pladser siden den skuffende sæsonpremiere mod Horsens, så Ankersen, Kristiansen og Bøving startede i stedet for Diks, Jelert og Jóhannesson.

Voldsamt sammenstød tvang Grabara ud
Da Jakob Kehlet fløjtede kampen i gang, dukkede solen frem bag endetribunen modsat vores fyldte fanafsnit, efter at lidt grå skyer havde truet med regn. Og grå skyer samlede sig også hurtigt over FCK-lejren, da Grabara kun nåede at have den lave aftensol i øjnene i få minutter.

Han og Mathias Ross jagtede en høj bold i feltet og stødte hovederne voldsomt sammen, og det var meget ubehagelige billeder. Heldigvis kom begge på højkant igen, men efter 4-5 minutters spilstop måtte Grabara gå fra banen med en ispose om et voldsomt hævet ansigt.

Han røg hurtigt afsted til sygehuset til scanning og nærmere undersøgelser, og vi henviser til, at der kommer en separat udmelding om omfanget af skaden, og hvor længe han forventes at være ukampdygtig.

AaB bedst i første halve time
Kalle Johnsson kom på mål, og vi kom i gang med kampen igen, hvor AaB’s store Ementa allerede før uheldet havde haft et nærgående forsøg, som Grabara snittede til hjørne.

Ementa voldte os flere problemer i en 1. halvleg, hvor vi længe havde svært ved at finde fodfæste mod et veloplagt AaB-hold, som havde bolden meget, men egentlig ikke satte Kalle på de store prøver.

Vi var derimod meget sjældne gæster i deres felt og smed alt for mange bolde væk, når vi forsøgte at bygge op, og vores presspil fungerede heller ikke efter hensigten, så man forstår de betænkelige miner hos Thorup og trænerteamet.

Vi kom bedre med i det sidste kvarters tid
Men som halvlegen skred frem, fik vi efterhånden bedre styr på vores ”grundspil”, og selv om AaB kom til en del hjørnespark og indlæg, manglede de stadig afgørende skarphed til at blive rigtigt farlige. Kampbilledet begyndte derfor så småt at ændre sig til det bedre, selv om vi langt fra sprudlede i de offensive aktioner.

I det 41. minut skruede Pep Biel til gengæld godt og hårdt ind foran mål, så keeper Posavec måtte bokse den væk, og det blev signalet til en stærk slutspurt på 10 minutter – eftersom der var lagt seks minutter til for det tidlige spilstop.

Og nu skete der ting og sager i begge ender. Først headede Lerager lige over mål på en Pep Biel-dødbold, efter at Victor Kristiansen blev nedlagt i venstre side. Hovedstødet snittede en forsvarer, og efter det følgende hjørnespark tyrede Lerager et godt langskud afsted, som dog ramte en medspiller i feltet.

Midt i et længerevarende FCK-pres slog AaB dog en giftig kontra, hvor Ementa igen lavede et godt forarbejde og serverede et indlæg til Malthe Højholt, som han bankede tæt forbi mål.

Claesson-scoring i de sidste sekunder
Hurtigt fik vi spillet op i den anden ende igen, og en halvt liggende Claesson-flugter i feltet blev blokeret til hjørne. Det tog Ankersen sig af denne gang, og Vavro kom højest og headede på mål – Posavec halvklarede, og Claesson fulgte op på returbolden og bragte os foran i de sidste sekunder af halvlegen.

Der gik et sus af skuffelse gennem AaB-tribunerne, hvor gratis adgang kun havde lokket lidt over 8.000 fans til stadion, for de synes med en vis ret, at AaB burde havde fået mere ud af deres dominans i den første halve times tid.

De ca. 1.000 F.C. Københavnere, der fik tilskuertallet op på 9.385, hoppede og dansede på vores fanafsnit, men vidste godt, at vi kunne være blevet straffet af en mere kynisk og effektiv modstander.

Thorup og trænerteamet vidste også, at der trods den gode afslutning på halvlegen skulle justeres i vores tilgang til kampen, og det blev der.

Isak Johannesson afløste Bøving og lagde sig snart over i venstre side, mens Claesson overtog Haraldssons 8’er-rolle, og Haraldsson trak ud på højre kant, og det gav bedre dynamikker i vores opbyggende spil.

Isak havde efter få minutter et rigtig godt skud lige over mål efter en fin aflevering fra netop Haraldsson, og vi kom godt i gang med 2. halvleg og fortsatte de gode takter fra afslutningen på 1. halvleg.

Da vi rundede en times spil, havde vi stadig god kontrol over tingene, og mens AaB stadig ikke rigtigt kom til noget, havde Johannesson til gengæld endnu en god afslutning, et fladt langskud, som Posavec dykkede ned og reddede til hjørne. Det endte med en Falk-flugter, som ramte en AaB-forsvarer på armen i feltet, men ikke noget, som Kehlet efter et VAR-tjek vurderede som strafbart.

2-0 efter mønsterangreb
Med tyve minutter igen lignede det en afgørelse, da Claesson blev dobbelt målscorer efter et mønsterangreb, hvor vi stillede og roligt kombinerede os op ad banen helt nede fra eget felt. Haraldsson slog et fladt indlæg, som Ankersen hoppede over i feltet, hvorefter Claesson kontrollerede bolden og hamrede den op i nettet.

Kort efter kom Mukairu ind for Haraldsson, og AaB satte også flere friske folk ind, blandt andet vores gamle ven, Kasper Kusk, som havde en fod med i den reducering, som efter 79 minutter skabte spænding om udfaldet.

Kortvarig spænding
Ankersen mistede bolden over midten, og Kusk førte kontraen op, fandt ligeledes indskiftede Louka Prip, som fikst spillede videre til Sousa, som udplacerede Kalle med hjemmeholdets første skud inden for målrammen i hele kampen.

Nu satsede de selvfølgelig endnu mere offensivt, men vi holdt hovederne kolde og stod godt imod, så de ikke kom til chancer. Stamenic afløste Falk på den centrale midt, og da vi tog hul på fem minutters tillægstid, var vi tættere på 3-1, end de var på 2-2.

Efter et clearet AaB-hjørne slog vi kontra, og Pep Biel sendte Mukairu godt afsted på kanten i en to-mod-to-situation, hvor han perfekt fandt en helt fri Isak i feltet, men Posavec fik foden på hans afslutning, der strøg tæt forbi mål.

Men minuttet efter var den der. Claesson slog en fornem dybdebold fra egen banehalvdel, som de få AaB-forsvarere lod køre til keeper Posavec. Men han fejlbedømte fuldstændig bolden, så hans skovtur endte i stedet med, at Isak blev belønnet for en optimistisk boldjagt og sparkede bolden i tomt mål til 3-1.

En fuldt fortjent sejr, set over kampen som helhed, men den første tredjedel af kampen viste også, at der stadig skal bygges på, før vi er hvor vi gerne vil være. Men så længe vi bare vinder, mens vi bygger på, så er det ikke så skidt!