Kampreferat: Brø vs. FCK

Alt var tilsyneladende ved det gamle denne lørdag i slutningen af august, hvor det danske sommervejr bød på en kombination af styrtregn og højt solskin.

På vestegnen marcherede Kim Milton Nielsen på vanlig militaristisk vis de cirka 35 meter fra spillertunnel til midtercirkel, og nede i det ene hjørne nød små tusinde entusiastiske FCK-fans ”godt” af den efterhånden velkendte Bakkendorfske markedsføringsfilosofi om at gøre livet så besværligt som muligt for sine kunder. Selv om de hvidklædte var fire gange så mange som de øvrige tilskuere på tribunen, var de alligevel presset sammen på cirka en fjerdedel af pladsen.

Folk med en smule fodboldindsigt kunne efter få minutters spilletid konstatere, at F.C. Københavns normale 4-4-2-formation var justeret en smule, idet Mykland lå en anelse offensivt forskudt i forhold til midtbanekollegerne Nielsen, Røll og Nørregaard.

Efter en halv snes minutters intensiv fight, og en halv chance til hjemmeholdets Kasper Dalgas, begyndte F.C. København at sætte sig på kampen med elegant og tålmodigt positionsspil, hvor bolden ofte var på københavnernes fødder 10-11 afleveringer i træk.

I det 10. minut var en god Tobiasen-aflevering millimeter fra at give Todi Jónsson en stor hovedstødschance, og det flotte angreb blev startskuddet til en forrygende periode, hvor de to hold bød de 20.965 tilskuere på en fodboldoplevelse, der i tempo og intensitet ikke ses bedre i Premier League.

I denne periode var Milton med på legen og det internationale niveau, hvilket ikke mindst Per Nielsen skal være glad for, da han på mindre end to minutter begik to grove frispark mod en i hvert fald indledningsvis aggressiv Todi Jónsson. Det gule kort blev imidlertid i lommen på Danmarks bedste dommer.

I kampens 17. minut afsluttede en storspillende Hjalte Nørregaard glimrende fladt fra distancen, men en BIF-fod kom på tværs. Kort forinden havde Martin Retov en udmærket afslutning umiddelbart uden om Rabóczkis højre stolpe.

Et par fikse kombinationer bragte Zuma i næsten fri-position, men hans afslutning fra nært hold blev blokeret af noget, der mindede om en hånd fra en BIF-forsvarer.

Bafana-Bafana-spilleren viste sig endnu engang fra sin bedste side med en række opportunistiske og uforudsigelige ryk, og i det 20. minut kunne han have bragt sig i spidsen af SAS-ligaens topscorerliste, da Ole Tobiasen serverede ham en gigantisk hovedstødschance.

Desværre overgjorde Zuma afslutningen, der gik umiddelbart forbi Zazas mål.

Få sekunder senere havde Røll en stor chance for et hovedstødsmål, da Zaza misbedømte et Nørregaard-hjørnespark, men desværre for Byens Hold gik forsøget både over stregen og over målet.

Over stregen gik også svenske Mattias Jonson, da han flæskede Tobiasen ved sidelinien, og denne gang kunne Milton ikke holde på det gule kort.

BIFs glimrende svenske boldspiller virkede i øvrigt noget frustreret i store perioder af kampen, men måske var det blot et udslag af, at FCK med overbevisning dementerede svenskerens påstand i pressen om, at BIF har et langt bedre hold end den danske mesterklub.

Kort efter Zumas og Rølls store hovedstødschancer var Wieghorst tæt på scoring med hælen efter hjørne, men en godt spillende Rabóczki stod rigtigt placeret og greb den tidligere Celtic-spiller ud.

Lidt over halvvejs i den glimrende 1. halvleg gled Todi Jónsson endnu engang fri af Per Nielsen, der traditionen tro forsøgte at begå frispark.

Færingen fortsatte imidlertid, og med den yderste vilje fik han lagt en aflevering til en fremstormende Zuma, der i tæt kamp med et par forsvarere bevarede balancen og dermed sparede Milton for en svær beslutning for og imod straffe. Zuma forcerede afslutning gik i sidenettet. Desværre på ydersiden.

En solidt spillende Urmas Rooba havde godt tag i Jonas Kamper i forsvarets venstre side, men i det 32. minut gled Brøndby-spilleren fri og lagde en god flad aflevering til Bagger.

Heldigvis for F.C. København var kampens bedste spiller, Bo Svensson, opmærksom og fik blokeret til hjørne. Spilintelligente Svensson satte næppe en fod eller sit hoved forkert en eneste gang i kampen, og på tribunen må landstræner Morten Olsen have noteret sig centerforsvarerens navn med stor appetit.

Med lidt over 10 minutter til pause signalerede Erik Mykland til bænken, at achillessenerne smertede.

Indtil da havde den måske mest komplette spiller i den danske Superliga nogensinde sat sit præg på spillet i både den offensive og defensive dimension, og det var med en vis nervøsitet, at man kunne iagttage ham forlade banen.

På sidelinien ventede en meget lidt kampvant Jörgen Pettersson, der uden tvivl ville kunne erstatte Mykland fremadrettet, men lige så givet ville komme til kort i forsøgene på at bremse BIF i de tidlige angrebsfaser.

Backe og CV Jensen gjorde en dyd af nødvendigheden, og sendte den rapfodede skåning frem foran midtbanekæden.

Dermed blev der automatisk flere breddemeter at dække for de resterende tre midtbanespillere, og den omstilling forløb ikke uden problemer.

Den første konsekvens af den taktiske justering var, at hjemmeholdets backs fik mere plads. Og mod slutningen af halvlegen betød det, at BIF overtog styringen af kampen.

Efter en suveræn start begyndte Kim Milton at sjuske med kendelserne, og man kunne få den tanke, at det ikke kun var F.C. København, der kæmpede med at holde koncentrationen borte fra store kommende europæiske opgaver.

Først slog Per Nielsen ustraffet ud efter Todi Jónsson. Dernærst fik BIF et par billige frispark på kanten af FCKs felt. Det skal rimeligvis bemærkes, at flere FCK-spillere også slap uden påtale fra et par mindre voldsomheder.

Halvlegen sluttede med en forskrækkelse, da Rabóczki havde overraskende stort besvær med et harmløst langskud fra Andreas Jakobsson, men ungareren holdt dog buret rent i en halvleg, hvor F.C. København samlet set var lidt mere end en anelse bedre og definitivt mere i boldbesiddelse end Brøndby I.F.

Det var også en af de bedste, målløse halvlege i SAS-ligaens historie.

Det første kvarter af 2. halvleg bød kun på en enkelt farlig afslutning i form af et glimrende flækket langskud fra Martin Retov, som Rabóczki afværgede.

Til gengæld bød perioden på en meget lidt charmerende oplevelse, idet unge Kamper helt bevidst spillede angrebet videre, da holdkammeraten Bagger vred alvorligt om på sin fod få meter fra Kamper.

Da F.C. København efterfølgende havde afværget chancen og sendt bolden ud over sidelinien, så Bagger kunne få behandling, valgte BIF at give gæsterne et indkast dybt på egen banehalvdel, hvor der i øvrigt blev lagt fuldt pres på FCKerne. Hvor på skalaen mellem professionelt og usympatisk, at denne ageren skal placeres overlades til læseren.

I det 17. minut fik F.C. København en af den slags muligheder, som ikke kan beskrives fyldestgørende på papir eller skærm for den sags skyld.

Peter Møller, der kort forinden havde erstattet Todi Jónsson, sled sig fri få meter fra målstregen, og den hårde afslutning med venstrebenet ramte Zaza i brystet. Bolden sprang i en bue til Zuma, der headede mod fjerneste stolpe, hvor en ekstremt fri Tobiasen lykkedes med at sparke på selve stolpen, inden Pettersson forspildte mulighederne med et for dybt spark langt over mål.

Tobiasens afbrænder ville have kostet øl på ethvert serie 6-hold, og begrebet ”100 procents chance” forekommer fattigt i sammenhængen.

Øjeblikke efter tog Retov chancen fra distancen, men det effektfulde langskud blev pareret effektivt af Rabóczki. Returen røg imidlertid til en fri Mattias Jonson, der ramte bolden klokkerent. På et splitsekund nåede Rabóczki imidlertid ud til stolpen og bekræftede, at han har et meget stort potentiale som keeper.

Præcis halvvejs i halvlegen missede Per Nielsen en tæmning midt på egen banehalvdel, og en årvågen Jörgen Pettersson stak af mod Zaza.

Umiddelbart virkede trækket mod højre uklogt mod en af Danmarksturneringens hurtigste målmænd, men Pettersson afsluttede tørt og præcist til en ikke ufortjent, men heller ikke uangribelig københavnsk føring.

Kort efter scoringen burde Kim Milton have vist formatet og udvist Mattias Jonson, der i frustration sparkede Ole Tobiasen udenfor banen. Uvist af hvilke årsager valgte FIFA-dommeren blot at løfte pegefingeren.

Anden halvdel af anden halvleg udviklede sig til et betydeligt, men også stereotypt BIF-pres for udligning. Uanset hvad B.T. og Laudrup måtte mene, så var recepten enkel og en smule primitiv. Høje og lange bolde fra bagkæden frem mod en fremrykket Wieghorst skabte en hel del halvfarlige situationer i F.C. Københavns straffesparksfelt.

For at modstå presset skiftede Backe målscorer Pettersson ud til fordel for mere defensive Sebastian Svärd, og det var en fornuftig disposition.

Med Svärd ved sin side fik anfører Peter Nielsen stabiliseret den centrale midtbane, men et par unødvendige boldtab i fremløb skæmmede det generelle billede af Nielsens utrættelige indsats.

I ærlighedens navn forekom udligningen ikke usandsynlig, men det ensidige pres langs banens midterakse afstedkom også store muligheder for F.C. Københavns rappe offensive folk.

Både Røll og Svensson havde forsøgte sig med glimrende aftræk. Svensson millimeter over tværstangen og Røll lige på Zaza.

Fire minutter før tid kom hjemmeholdets gyldne chance, men Wieghorst nåede aldrig en afslutning, da han pludselig befandt sig næsten alene med en fremstormende Rabóczki.

Fra tribunernes øverste afsnit kunne det godt ligne et mindre straffespark, da Svensson kom på tværs af Wieghorst, men mesterholdet slap med skrækken.

I kampens døende minutter blev Peter Nielsen udsat for et overfald af en karakter, der burde have et ”forbudt for børn”-skilt på påhæftet.

En stadig mere irriteret og voldsom Wieghorst testede Peter Nielsens rygrad på en måde, der nok skal give Wieghorst et par minusser i kollegernes karakterbøger. Aktionen skete langt fra bolden, hvilket kan forklare Miltons manglende indgriben, men liniedommer Jens Larsen befandt sig mindre end ti meter fra gerningsstedet, og det forbliver en gåde, at han ikke skred ind.

Kampens sidste chance – og den var stor – tilfaldt Peter Møller, da Zuma endnu engang snød sin direkte oppasser og spillede Møller helt blank foran Zaza. Desværre sprang tæmningen fra 32.

Efter noget, der mindede om 22 minutters overtid, men nok snarere var 3, fløjtede Kim Milton det første af tre møder mellem BIF og F.C. København af.

Med sejren neutraliserede FCK BIFs forventelige forspring, som kampprogrammet for de første fem runder have lagt op til.

De to ærkerivaler har nu begge10 point, men de danske mestre har mødt nummer 2,3,4,5 og 6 i sidste sæson, mens sølvvinderne har hentet deres point mod de to oprykkere og nummer 9 og 10 i sidste sæson.

Efter kampen udtrykte en rolig Hans Backe naturligvis glæde over både resultat og spil, og han påpegede, at F.C. København altid spiller sit eget spil – uanset modstanderen og uanset spillestedet.

Det lover godt for indsatsen i den vitale Champions League-kvalifikationskamp mod FC Rangers på onsdag i PARKEN. De resterende 2.300 billetter sælges fra Super Shoppen på Øster Allé fra på mandag klokken 10.30….