Kampreferat: Brø vs. FCK

Onsdag d. 18. juni 2003 kl. 20.53 vil for evigt stå som et tindrende øjeblik i det F.C. Københavnske Univers. Dette var tidspunktet, hvor en vis Hr. Nørregaard sendte alle med en løvehjerte i ekstase med sin match-afgørende scoring tre minutter inde i overtiden i år 2003 udgaven af Guldbraget.

Med sejren indtager F.C. København atter førstepladsen og dét med én runde tilbage at spille i. 31.508 tilskuere var vidner til at Brøndby missede matchbolden og i stedet overgav den til Byens Hold, der nu definitivt kan sikre det danske mesterskab med en sejr på søndag i PARKEN over AGF.

Hans Backe havde til dagen valgt at beholde formation 4-3-1-2 denne gang med Thomas Røll som hængende angriber i stedet for skadesramte Jörgen Pettersson. Det gav en midtbane bestående af rutinerede kræfter som Mykland, Nielsen og Bisgaard og denne trio kom, som resten af det københavnske mandskab, bedst fra start. Især sprudlende anfører Nielsen og i det direkte opgør med Brøndbys Wieghorst, trak Nielsen så klart det længste strå.

Dette medvirkede til at der stod F.C. København på det hele i det meste af første halvleg. Store chancer blev det dog indledningsvist ikke til for løverne, men hele tiden var der tegning til gennembrud og farlige tiltag fra de oplagte københavnere, der i modsætning til deres blå-gule kollegaer ikke viste tegn på at være tynget af kampens store betydning.

En oplagt Zuma stod for opgørets første store chance, da han cirka midtvejs i halvlegen affyrede et skud fra kanten af feltet. Dette reflekterede på en brøndby-forsvarer og bolden dykkede næsvist over keeper Ankergren, men desværre blot for at havne oven på nettaget.

Brøndby er blevet rost for deres offensive og chanceskabende spillestil under Michael Laudrups ledelse, men denne så man absolut ikke noget til i første halvleg. Wieghorst havde midtvejs en afslutning, der blev blokeret før bolden overhovedet nåede straffefeltet, og det var reelt hvad Brøndby præsterede, førend Per Nielsen kort før halvlegens ende hakkede et skinnebensskud af ved siden af Rabos mål efter et hjørnespark.

At Brøndbys som regel velsmurte angrebsmaskine i første halvleg var ikke eksisterende skyldtes som nævnt blandt andet en vis Hr. Nielsens arbejdsraseri. Men også Erik Mykland var hér, dér og alle vegne og med sin suveræne timing i tacklingerne, kom han i vejen for meget, samtidig med at den lille nordmand var en dygtig igangsætter med fint sete afleveringer til frontduoen Todi og Zuma.

Det var dog ikke en af spydspidserne der kom til halvlegens største chance. Det gjorde derimod Morten Bisgaard, der dog beklageligvis, på et fremragende oplæg fra Bo Svensson, flugtede hårdt over, otte meter fra mål i helt fri position. Ærgeligt for Bisgaard og F.C. København, der fortjente en scoring.

Da denne ikke indtraf kunne holdene gå til pause med 0-0, og det kunne et noget groggy Brøndby-mandskab være bedst tjent med.

Som en konsekvens af det pauvre angrebsspil erstattede Laudrup fra anden halvlegs start Dalgas med lynhurtige Jonas Kamper, men inden den unge spiller fik lov at give prøver på sin gennembrudsfarlig, var det atter F.C. København, der var ved at bringe sig foran, da Zuma et par minutter inde i halvlegen blev spillet fri i feltet, men hans afslutning fornemt pareret af Ankergren.

Herefter kom hjemmeholdet mere med i spillet. Omtalte Kamper fik sat pres på i venstresiden, og svenske Jonsson begyndte at vise, hvorfor han regnes som en af vestegnens allervigtigste spillere. En giftig afslutning af svenskeren udenom stolpen satte for alvor gang i hjemmepublikummet, og med indskiftede Bagger som et friskt offensivt pust begyndte det at ligne noget for Brøndby.

Midtvejs i halvlegen indtraf en episode, der må give Jonsson alvorlige søvnproblemer fremover. En lidt kaotisk situation med et boldtab af Bo Svensson, endte med at Bagger sendte en aflevering ind til Jonsson, der fuldstændig og aldeles blank for mål blot skulle sætte en inderside på. Men i bogstaveligste forstand fik svenskeren gummiben og helt uforklarligt endte megatilbuddet med at Jonsson kejtet fik skovlet bolden udenom stolpen. Uha Uha.

Hans Backe valgte midtvejs at skifte Bisgaard ud og i stedet sætte Hjalte Nørregaard på banen, og da han ti minutter senere hev Mykland ud til fordel for Ole Tobiasen, var det der skulle vise sig at være aftenens i særklasse vigtigste konstellation en realitet. Men forinden denne duo skulle vise sit værd var Møller, Zuma og ikke mindst Peter Nielsen ved at bringe udeholdet foran, men afslutningerne ikke helt koncentrerede nok.

Og så indtraf det. Det gyldne øjeblik nævnt i indledningen. Tre minutter inde i overtiden spilles Tobiasen fri i højresiden og med en knaldhård aflevering ind i feltet støder Nørregaard til og sætter sit livs vigtigste fodboldspark ind. Resten er historie.

Dermed måtte Doktorens blå-gule disciple smage egen medicin fra sidste år, da Mads Jørgensen med et sidste minuts mål reelt afgjorde sæsonen 2001/02. Denne gang var det så løvernes Hjalte Bo Nørregaard, der serverede matchbolden for fødderne af Byens Hold. Men inden alt flyder over i ekstase forestår der endnu en særdeles vigtig opgave på søndag, hvor AGF kommer til PARKEN. Vindes denne kamp ikke kan det vise sig at aftenens sindsoprivende sejr kan være ubetydelig, men uden om kommer vi ikke, at det ligger til højrebenet for løverne!!