
Kampene i resten af august ligger nu fast
Med kvalifikationen til playoff i UEFA Champions League har vi nu endeligt overblik over kampprogrammet i resten af august, hvorefter der venter to ugers landskamppause:
Fr. 15. august, kl. 18.00: FC Nordsjælland-FCK (udsolgt udeafsnit)
On. 20. august, kl. 21.00: FC Basel-FCK
Lø. 23. august, kl. 18.00: FCK-OB
On. 27. august, kl. 21.00: FCK-FC Basel
Sø. 31. august, kl. 18.00: Randers FC-FCK
Billetinfo om Basel-hjemmekampen delte vi allerede i går aftes, og allerede i dag kl. 15.00 har de første grupper forkøbsret til billetter. Se hele salgsplanen her.
Billetter til FCK-OB og udeafsnittet i Randers er allerede i salg på billet.fck.dk
Billetinfo om udekampen i Schweiz følger, så snart vi har afklaret det med klubben. Det er første gang, vi skal spille på St. Jakob-Park i Basel, som rummer ca. 37.500 tilskuere til internationale kampe.