Fans i Telia Parken

Info fra svensk politi før Malmö-kampen

Svensk politis Polisregion Syd har bedt os bringe denne information til FCK-fans, der skal til Malmö på torsdag. For at undgå misforståelser har vi oversat den til dansk.

"Politiet byder jer velkommen til torsdagens Europa League-kamp mellem Malmö FF og F.C. København på Stadion i Malmö. Vi håber på en fodboldfest og vil med vores arbejde styrke den positive fankultur og gøre det let for alle, som vil opleve kampen.

Politiet gør FCK-fans opmærksomme på vigtigheden af at medbringe korrekte rejsedokumenter ved grænseovergangen. Det er for at undgå eventuelle forsinkelser ved paskontrollen. Svensk politi har inden torsdagens fodboldkamp haft møde med både dansk politi og repræsentanter fra begge klubber. Dansk dialogpoliti vil også være i Malmö på torsdag.

Politiets mål og ansvar er et trygt og sikkert arrangement før, under og efter kampen. Jer, der møder os, skal opleve vores arbejde som positivt og professionelt. Politiet arbejder intensivt med kommunikation og samarbejde for at nå målet om, at arrangementet bliver netop den fodboldfest, som alle ønsker. Det kræver samarbejde og respekt for hinandens roller.

Sikkerheden inde på Stadion er af største betydning. Politiet vil gerne nævne, at det omfatter kameraovervågning af hele området, hvilket betydeligt letter politiets opklaringsarbejde under og efter kampe.

Mange, der går til fodboldkamp i dag, er bange for pyroteknik og bliver dårlige af røgen. For alles trivsel arbejder Politiet for, at kampen kan gennemføres uden forstyrrelser og kampafbrydelser. Det er ikke acceptabelt at forstyrre sikkerheden og udsætte andre for frygt gennem brug af pyroteknik. Politiet søger aktivt indgangsforbud for individer, der bryder love og regler inde på stadion.

Pas på hinanden!"