I en stund tilbage hvor vi hører til

I en stund tilbage hvor vi hører til

Københavnerne havde valgt at indlede opgøret med samme 11 spillere, der for tolv dage siden vandt en knusende overlegen 3-0-sejr i Vejle. Hjemmeholdet måtte derimod undvære anfører og midterforsvarer Mads Rieper. Han blev erstattet af den mere uerfarne Nabil Aslam, der kom fra Frem i sommerpausen, hvor han nåede at spille ca. 100 kampe.

Østjyderne måtte kort inden kickoff se sig passeret af FC Nordsjælland i tabellen, og i den første halve snes minutter af kampen var der ikke meget der tydede på, at de ville generobre det tabte terræn. Gæsterne åbnede nemlig meget overbevisende og både Santin og Sionko var ved at slippe fri til rigtigt gode chancer, mens hjemmeholdet havde meget svært ved at finde hinanden.

Efter et kvarters tid var det dog som om noget af FCK-trykket forsvandt, og ganske langsomt begyndte De Gule at arbejde sig tilbage i kampen. De efterlod dog tit meget plads i deres venstre forsvarsside, hvor Sionko og især Pospech kom til mange indlæg bag Elanga, men kvaliteten var dog ikke den sædvanligt høje, og inde foran havde Jochumsen og midterforsvarerne ikke de store problemer med at ekspedere boldene væk.

Det var nu heller ikke fordi hjemmeholdet kom frem til noget særligt. Farligst var det faktisk, da Sionko lagde en halvfarlig tilbagelægning til Jesper Christiansen, som han sparkede lige ud i fødderne på Macena, men østjydernes énmandshær fik ikke afsluttet. Macena havde på papiret støtte oppe foran af Casper Johansen, men i praksis kæmpede brasilianeren en ensom og ofte ulige kamp mod FCK-forsvaret, der holdt den lille tekniker i kort snor.

10 minutter før pausen havde Thomas Kortegaard jydernes bedste forsøg, da han trykkede af fra højre side af feltet, og bolden susede mellem gule og sorte trøjer og ikke langt forbi den fjerneste opstander. 5 minutter senere fik Thomas Kristensen lidt af et tilbud midt på Horsens’ halvdel, da Aslam slog en skæv pasning lige op til ham – og TK tog resolut chancen fra de cirka 40 meter, men Jochumsen nåede lige akkurat tilbage og vifte bolden til hjørne, inden den dalede ned i det tomme mål.

Men det kunne ikke skjule indtrykket af en skuffende halvleg, der begyndte lovende, men udviklede sig til en noget rodet og tam affære.

Heldigvis kom FCK’erne helt anderledes ud efter pausen og satte et væsentligt højere tempo mod Horsens, der havde benyttet lejlighed til at sende Rawez Lawan ind i stedet for Casper Johansen. Der var kun gået 2 minutter, da Nordstrand fik bolden på kanten af feltet og med en følt inderside firsttimede han den forbi Jochumsen, men desværre på indersiden af stolpen, hvorfra den gik på tværs af mål og i spil igen.

Men få minutter senere studsede bolden den rigtige vej… Pospech trak frem med bolden i højre side, og da ingen rigtig gik til ham, så ladede han kanonen og fyrede af fra et par og tyve meter, og en brøkdel af et sekund senere hørte Jochumsen smældet, da læderkuglen hamrede mod overliggeren og ned i græsset til københavnske føring.

Det skal dog nævnes, at Allan Søgaard kort forinden havde headet et Elanga-hjørne tæt forbi mål og i sidenettet, men ellers var det meget småt med chancer til hjemmeholdet. I stedet burde Santin have fordoblet føringen, da han efter 63 minutter fik en fornem frispilning fra Nordstrand i venstre side, men helt fri med Jochumsen kiksede han sin afslutning, så det stadig stod 0-1 på den minimale lystavle, man havde gemt væk på den ene ikke færdigbyggede tribune på TV-kamerasiden.

Dermed var det stadig en åben affære, og en snes minutter før tid brændte det lidt på nede foran Jesper Christiansen, da først Macena og siden indskiftede Søren Friis satte ham på prøver. Men målmanden var som sædvanlig på tæerne og holdt nullet uden de helt store problemer.

Kvist og Ailton bragte nye kræfter i stedet for Sionko og Nordstrand og bidrog dermed til at holde et godt tempo og en god organisation, og hjemmeholdet kom aldrig rigtig frem til noget. Tværtimod var det mod slutningen meget tættere på 2-0 end på 1-1.

Blandt andet var Ailton tæt på at snitte et Wendt-hjørne ind ved forreste stolpe, og Santin var igen kun centimeter fra at komme på tavlen, da han lige akkurat ikke nåede frem til TK-indlæg efter at han selv havde ført kontraen frem i Horsens-feltet på elegant vis.
 
Ellers var det generelt mere hårdt arbejde end elegance, der prægede denne kamp, der ikke går over i historien som en af de mest mindeværdige. Men den sender løverne til tops i tabellen, i hvert fald indtil OB har mødt Esbjerg i morgen. Og netop OB venter næste søndag i PARKEN, men i første omgang står den på UEFA-gruppespil mod St. Etienne på torsdag.