Høgli. VM-topscorer. Nordmand. Københavner

En egn i det nordlige Norge. 

Her indhyller polarnætter den smukke, bjergrige natur i vinterlig mørke. Om sommeren oplyses nætterne af en insisterende sol. 

Det er samtidig en del af samernes område. Naturfolket, der er kendt for deres nomadeliv. Og en minoritet, som i 2006 blev intet mindre end verdensmestre i fodbold for etniske mindretal. 

Tom Høgli er fra Harstad. Tæt på Tromsø. Og faktisk kan han som den eneste F.C. København-spiller gennem tiderne bryste sig af være VM-topscorer. For med seks mål i tre kampe var han stærkt medvirkende til samernes triumf. 

Hjemmefra som 17-årig 

Tom Høglis egen nomadetilværelse startede allerede som ganske ung, da han forlod sit barndomshjem for at søge fodboldlykken. Et skridt, der ikke altid var lige let. 

- Jeg flyttede hjemmefra allerede som syttenårig til Bodø/Glimt. Jeg havde det jo så trygt og fint hjemme, så det var hårdt, fortæller Tom Høgli, der senere i sine udenlandske ophold har følt det væsentligt lettere at flytte. 

- Det vænner man sig egentlig hurtigt til. Nu er jeg jo 31 og har familie og børn, så det går helt fint, forklarer han, men tilføjer også, at han indimellem skænker en tanke til det nordlige Norge. - Jeg har jo boet i Nordnorge det meste af mit liv, og der har jeg min familie. Så det er klart, at det største afsavn er til venner og de andre deroppe. 

Trygge klubvalg 

At Tom Høgli er et jordnært menneske, kan de færreste være i tvivl om. Hans manglende trang til store armbevægelser og vilde satsende oplevelser afspejler sig da også i hans udenlandske klubvalg. 

- Jeg føler, at mine valg af udenlandske klubber er trygge valg. Da jeg skiftede til Brugge, rådførte jeg mig med nogle landsmænd, som havde spillet i klubben. Jeg er ikke en type, der flytter til Kina eller Qatar. Jeg har ikke den der eventyrlyst. Så derfor var det også godt for mig at skifte til F.C. København, Skandinaviens største klub, forklarer han, inden han forsøger at sætte ord på sit udbytte af udlandsopholdene. 

- De lande, jeg har spillet i, Danmark og Belgien, har været meget lig Norge kulturelt og mentalt. Selvfølgelig har der været forskelle, og det har været fint for mig at lære andre kulturer at kende ved at flytte ud, som jeg kan tage med mig tilbage. Det kan eksempelvis være måden at fejre traditioner på i Belgien. De gør det lidt anderledes end i Norge på en række områder. Og så her i Danmark er der også en del forskelle på, hvordan man gør tingene, siger han og tilføjer. 

- Jeg er ganske god til at tilpasse mig andre kulturer og traditioner, og jeg synes, det er spændende og har en vældig respekt for det. Jeg har fået udvidet horisonten. Hvis jeg havde boet i Nordnorge et helt liv, så havde jeg måske haft et smallere syn på flere ting, mener han. 

Somrene i Nyhavn 

Netop nu har vinden bragt den sindige nordmand til København. En by, hvor han i starten boede alene, mens kæresten færdiggjorde sin uddannelse. Men nu er hun og sønnen flyttet hertil, og de trives rigtig godt i hovedstaden. 

- Det er en dejlig by, som har det meste. Nu her i juletiden er det flot at gå i Tivoli og drikke glögg. Der er gode restauranter. Og ja, så er der jo somrene ved Nyhavn. Det er en fantastisk by, forklarer Tom Høgli, inden han spontant drejer sit syn på København over på sin arbejdsplads af samme navn – med de foranstillede bogstaver, F.C. 

- Det her er jo en klub - hvis jeg havde været god nok til at spille for FCK, da jeg var 23 - hvor jeg kunne have været i ti år. Det er en by og en klub, som er rigtig fin, fortæller han og begrunder. 

- Til trods for, at klubben har så fin en historie, og at det er en stor klub – både i Skandinavien og i Europa - så har den fortsat en ydmyghed og en humor, som tiltaler mig. Det sker ofte, at disse dyder aftager, når successen sætter ind, og at alt bliver så formelt og stift. Men at komme ind på Nummer 10 i FCK… Den ydmyghed, den glæde. Folk griner og joker med hinanden. Det er dejligt, mener han samtidig med, at han retter opmærksomheden hen mod klubbens fans. 

Jeg måtte købe en stempelkande 

- Fansene giver en fantastisk støtte. Jeg har stor beundring for det, de laver. Deres sange, de store tifoer. Det er imponerende. International klasse, konstaterer han resolut og sender samtidig taknemmelige tanker imod den gruppe af fans, der sendte ham en stor omgang kaffe som en ’god bedring’-anerkendelse efter en grov derby-skade. 

- Det var virkelig fint. Og jeg har faktisk ikke fået drukket det hele endnu. Jeg måtte jo købe sådan en stempelkande. Jeg var faktisk rigtig glad for det. Det var en stor overraskelse, forklarer han, mens han smiler afsluttende for at forklare, at han med en vis afslapning trives i smagens univers. 

- Jeg er vældig glad for mad. Og kaffe. Men det behøver ikke at være fancy. Jeg har jo ikke det store stress. Jeg kan godt lide, at det er stille og roligt.