Hjalte: Burde aldrig blive spændende

Hjalte: Burde aldrig blive spændende

Hjalte Nørregaard: Jeg kan kun undre mig …
- Vi spiller en rigtig god 1. halvleg, lidt som AaB-kampen, bortset fra at vi totalt afholder FC Nordsjælland fra nogen chancer. I 2. halvleg får vi desværre ikke spillet fodbold på samme måde, og så går de sidste 10 minutter hen og bliver lidt for hektiske, og jeg kan kun undre mig over at sådan en kamp her ender med at være spændende.

Ulrik Laursen: Lidt af en arbejdssejr til sidst
- Vi havde alle en følelse af, at vi ville vinde den her kamp, og i slutningen af 2. halvleg er vi ikke for fine til at sparke bolden af H... til, de gange det viser sig at være nødvendigt, og så bliver det lidt af en arbejdssejr til sidst. Nu får vi to dage med en vis ro, og så er vi klar til pokalkampen lørdag. Pokalkampe er specielle, FC Vestsjælland har jo intet at tabe, så vi skal gå og sætte os på kampen fra første fløjt … og det er vi klar til!

César Santin: Men næste gang, så scorer jeg …
- Jo, der var straffe, det synes jeg i hvert fald, men det er OK han ikke vises ud. Jeg havde godt nok lovet at jeg ville score denne gang, og jeg er endda alene med keeperen to gange, men desværre uden at score. Men næste gang, så scorer jeg …

Jesper Christiansen: Vi kunne vel sagtens have scoret et par mål mere
- 1. halvleg er meget god, og vi kunne vel sagtens have scoret et par mål mere. Det fungere fint med at spille bolden langs jorden, og Nordstrand og Santin er jo heller ikke lige typerne at spille høje bolde op til. I 2. halvleg virker vi lidt trætte med tunge støvler, men vi har også spillet mange kampe og har måske lidt trætte ben.

William Kvist: Vi dominerer i 1. halvleg
- Det virkede som om at FC Nordsjælland defensivt havde læst på lektien, og de får dækket fint af på den forreste stolpe. Vi dominerer i 1. halvleg, men ikke i 2. halvleg, men jeg tror nu ikke vi var løbet tør for kræfter. Jeg tror snarere vi mentalt fik slappet lidt for meget af til sidst.