11. hjemmesejr i træk
Never change a winning team
Det gode, gamle britiske mundheld er efterhånden ved at være lidt forældet i moderne topfodbold, hvor rotation snarere er reglen end undtagelsen. Det hører da også til sjældenhederne, at Byens Hold stiller med samme 11 tre kampe i træk, især når kampene falder tæt. Men det var dog tilfældet denne onsdag aften, hvor den udsatte FCN-kamp fra 7. runde skulle afvikles.
Hvis man havde sat næsen op efter, at hjemmeholdet ville fortsatte de flotte, offensive takter fra søndagens 3-0-sejr over AaB, så blev man ikke skuffet – men man skulle måske lige 10-12 minutter ind i kampen, før det for alvor kom til udtryk. I indledningen havde både Santin og Nørregaard dog haft gode skudforsøg, men FCN forsøgte også at spille frisk frem ad banen, men kom dog ikke nærmere end et lumsk Søren Christensen-skud fra spids vinkel, som Jesper Christiansen var godt nede og redde.
Der var dog mest tempo og målrettethed i hjemmeholdets aktioner, og efter et lille kvarters tid gav det bonus. Ulrik Laursen slog en direkte pasning op mod frontløberne, Nordstrand snittede videre med hovedet til Santin, der sled sig fra af Johnny Lundberg og kom på skudhold, men var ude af balance og brændte. Peter Rasmussen vurderede dog, at Lundberg havde brugt ulovlige midler og gav hjemmeholdet et af de straffespark, som vi med hånden på hjertet må rubricere under ”ikke verdens største”.
Nordstrand på pletten
Nordstrand gik frem og satte iskoldt bolden lige midt i målet, mens Jesper Hansen gik til højre, og det var signalet til et markant FCK-overtag. Gæsterne forsvandt totalt ud af kampen det næste kvarters tid, og stort set alle forsøg på angrebsopbygninger blev optrevlet af et konstant løbende, pressende og bolderobrende hjemmehold, der gang på gang erobrede bolden, inden FCN kom frem på den sidste tredjedel af banen.
Og når løverne gik til angreb, så gik det stærkt – efter 20 minutter blev der lynhurtigt spillet frem i banens længdeakse, og Nordstrand spillede Santin fri, og brasilianeren chippede bolden over keeperen, men desværre lige ved siden af.
Omkring den halve time fik gæsterne dog lidt luft og fik skabt et par tilløb til afslutninger, men bedst som de måske øjnede en chance for at komme tilbage i kampen, så slog de hvidblusede til i den anden ende. Pospech spillede Kvist ude på højrekanten, og han fik tid til at slå et præcist indlæg i feltet, hvor Hutch havde oceaner af plads til at tæmme bolden og sparke den forbi en chanceløs Jesper Hansen.
Netop Hutchinson var fuldstændig outstanding i denne fase af kampen, hvor han gang på gang drev gæk med Richter-brødrene, der bemandede nordsjællændernes højre side – uanset om han spillede Oscar Wendt i dybden, afdriblede et par mand og spillede på tværs eller selv satte tempo ned mod feltet. Og selvfølgelig var han også flere gange tilbage og erobre bolde med de lange, tynde ben, der kamp efter kamp er i konstant bevægelse gennem samtlige 90 minutter.
Fortjent - og for lille - pauseføring
Det blev dog ikke til mere end 2-0 efter de første 45 minutter, men efter pausen fortsatte Ståles tropper ufortrødent, hvor de slap i 1. halvleg. Santin diskede op med en imponerende solotur helt nede fra egen bane halvdel og op mod feltet, hvor han spillede Hutch fri i venstre side, men desværre nåede hans indlæg ikke over til Kvist i modsatte side. Det var FCK her, der og alle vegne, og eneste indvending skal være, at man kom frem til for få afslutninger, men føringen syntes på ingen måde truet.
Efter en lille times tid fik Santin bolden drejet i nettet efter endnu en lynhurtig, direkte angrebsopbygning af Hjalte og Nordstrand, men han blev vinket for offside.
Lidt efter havde Martin Bernburg en glimrende flugter fra kanten af feltet, som Jesper Christiansen måtte give hjørne på, og samtidig var det som om FCK’erne så småt begyndte at geare lidt ned. Sionko afløste Kvist, og senere kom Junior og Ailton ind i stedet for Nordstrand og Santin, men samtidig forsvandt også noget af den speed, der ellers havde kendetegnet angrebsspillet. Det hele blev lidt for stillestående, og afleveringerne begyndte at mangle den sidste præcision.
Unødvendig spænding til sidst
Havde det ikke været for den sene reducering af indskiftede Nicklas Pedersen – der fik en god stikning i dybden af Patrice Bernier, rundede Jesper Christiansen og satte bolden i det tomme mål – ville man have sagt, at hjemmeholdet rutineret kørte den sikre 2-0-føring hjem uden at overanstrenge sig. Nu blev det unødigt spændende i slutminutterne, om end man holdt Farum-mandskabet fra flere målchancer. I stedet fik Ailton kampens sidste forsøg i overtiden, men skød lige ved siden af fra kanten af feltet.
Således blev den 11. hjemmesejr en kendsgerning efter endnu en overbevisende indsats, hvor der dog burde have været lukket og slukket længe inden FCN-reduceringen. Dermed indtager F.C. København andenpladsen i tabellen inden de to næste pokalkampe mod henholdsvis FC Vestsjælland og FC Moskva.
