FCK-fans i Parken

Historisk milepæl: Flere end 20.000 har sikret sig et sæsonkort eller abonnement

20.000 sæsonkortholdere og abonnenter! Et tal, der længe har været et pejlemærke i horisonten, som alle omkring klubben har jagtet. Og nu er vi der, men vi stopper ikke her.

Højeste antal i Skandinavien nogensinde
Med 10 dage til første hjemmekamp i 22/23-sæsonen er det helt fantastisk endnu en gang at mærke den store opbakning omkring F.C. København, hvor 20.000 F.C. Københavnere nu har sikret sig et sæsonkort eller abonnement, og dermed en fast adgang til kampene i Parken.

Ikke alene er det rekord i København, men også det højeste antal i Skandinavien nogensinde. 

Lauesen: Overvældende at vi står her allerede
"Vi har hele tiden jagtet det og troet på at vi kunne nå det inden sæsonstart, og at vi står her allerede nu er overvældende. 20.000 faste F.C. Københavnere på lægterne er et vigtigt fundament for den fantastiske tilskuerudvikling, der sker i København, og et fantastisk udgangspunkt for den kommende sæson. Men det er også vigtigt at sige, at vi tror på meget mere og at vi sammen med fansene nu skal jagte endnu større mål," siger Jacob Lauesen, direktør i F.C. København.

Fra alle omkring F.C. København skal der lyde et stort TAK for den store opbakning, og vi ser frem til en ny sæson med jer alle! Vi glæder os til fylde Parken gang på gang sammen med jer alle.

Husk, at du altid kan udlåne dit kort/abonnement, eller frigive din plads, hvis ikke du kan komme. Se mere her.

Fortsat gode pladser i salg
Skal du ligesom 20.000 andre have fast adgang til hjemmekampene i Parken, så er der fortsat gode pladser i salg på både A-, Øvre C- og Familietribunen. Dem kan du købe lige her.

Grundet den store efterspørgsel, er der pt. ikke flere pladser til sæsonkort og abonnementer i salg på Nedre C eller Sektion 12. 
 

20.000 sæsonkortholdere og abonnenter - en historisk milepæl
Klik på billedet for at sikre dig din faste plads i Parken