Nicolaj Thomsen

God moral sikrer flot sejr

Efter kampen fik FCK.DK et par kommentarer fra en flok spillere, der alle sammen var ganske godt tilfredse.

Nicolaj Thomsen
"Vores 1. halvleg var rigtig stærk og vi kom ud med den ønskede energi. Vi scorer og får sat dem under pres, men så får de desværre scoret. Men vi havde som målsætning, at vi skulle score tre gange - og det måtte vi jo så gøre. 2. halvleg var svær, specielt med 10 mod 11, men vi presser dem, vi viser flot moral og ender med at hive et flot resultat i land."

Benjamin Verbic
"Vi viste, at vi var det bedste hold, og vi spiller vel nok vores bedste kamp i år. 1. halvleg var rigtig god, og efter pausen viser vi, at vi er et godt hold og med den rette vilje hiver vi en fortjent sejr i land. Efter jeg havde kæmpet mig til straffesparket, var den en fornøjelse at se Pieros sparke den i mål."

Youssef Toutouh
"Vi spillede en god kamp i dag og viser en masse energi. Vi ville score tre mål i dag, og det gjorde vi. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med at lave den fejl, der sender dem på 1-1, men jeg er stolt af holdet, af at se hvordan vi står sammen og via fight hiver endnu et gruppespil i land. Vi har nu været i 11 af de seneste 12 gruppespil, og det er jeg glad for at være en del af. Men nu venter en kamp mod Brøndby, den er vigtig, så den skal vi bare blive klar til."

Pieros Sotiriou
"Det her var en vigtig sejr, for nu er vi i playoff-runder. Vi ville videre, og det kom vi - og stort tak til mine holdkammerater der knoklede hårdt, og knoklede ekstra hårdt da vi kom en mand i undertal. Også en stor tak til vores fans, fantastisk støtte - og nu ser vi alle frem mod kampen mod Brøndby og de kommende europæiske kampe."

Federico Santander
"Jeg er altid tilfreds når vi vinder, og når vi så vinder samtidig med at jeg scorer, er det ekstra godt - og godt for selvtilliden. Fint indlæg fra Pierre, og jeg skulle jo bare vente på den kom - men jeg havde også sagt til Toutouh, at jeg ville score i dag - og det gjorde jeg så...".

via GIPHY