Peter Ankersen

Fokus på OB

Vores kampe mod OB

  Kampe V U T Målscore
I alt 85 41 23 21 128-96
Hjemme 43 21 15 7 71-46
Ude 42 29 8 14 57-50

I vores første opgør mod OB i denne sæson så det meget længe ud til, at vi ville gå fra banen med blot et enkelt point efter 0-0, blandt andet fordi fynboernes keeper Sten Grytebust viste storspil overfor N’Doye og Rasmus Falk - og specielt den redning han diskede op med på et hovedstød fra Falk, kan blive sæsonens bedste.

Men fem minutter før tid sendte Falk bolden ind over den norske keeper til en helt fri Dame N’Doye – og dermed endte det med en 1-0 sejr og tre velfortjente københavnske point. Se highlights her:

 

Ind og ud i OB
Det fynske transfervindue har været forholdsvis stille:

  • Ind: Oliver Lund fra Lyngby - han spillede også 46 Superligakampe for fynboerne fra 2015-17
  • Ud: Kenneth Emil Petersen, karrierestop. Efter 304 Superligakampe, 75 gule og fem røde kort har Palle ”Plankeværks” søn skiftet støvlerne ud med en rolle som ekspert på TV3 Sport.
  • Ud: Thomas Mikkelsen til Lyngby
  • Kamil Vacek til Bohemians Prag


OB's træningskampe
OB har haft en rigtig god opstart på forårssæsonen:

15.01.19 AGF-OB 2-3 (Bashkim Kadrii, Casper Nielsen, Anders K. Jacobsen)
24.01.19 OB-Pogon Szczecin 1-0 (Casper Nielsen)
28.01.19 OB-Lechia Gdansk 2-0 (Bashkim Kadrii 2)
29.01.19 Rapid Wien-OB 2-5 (Casper Nielsen 3, Mikkel Dessler, Jeppe Tverskov)
02.02.19 OB-Helsingborgs IF 2-2 (Troels Kløve, selvmål)

I den seneste kamp mod Helsingborg startede OB med:

Nicklas Helenius, Bashkim Kadrii
Jacob Barrett Laursen, Troels Kløve, Janus Drachmann, Casper Nielsen, Ryan Johnson Laursen
Marco Lund, Jeppe Tverskov, Ramon Leeuwin
Sten Grytebust

OB i Superligaen
Med seks runder tilbage er der hektisk kamp om en plads i mesterskabsspillet, hvor kun FCK p.t. er matematisk sikre på at komme med. Inden sidste runde lå OB nr. 7, men havde kun tre point op til Brøndby på tredjepladsen.

OB's resterende kampe i grundspillet: h Vejle, u AC Horsens, h Esbjerg, h Brøndby, u AGF

Topscorere:
Nicklas Helenius 7
Bashkim Kadrii 4
Mathias Jørgensen, Jens Jakob Thomasen, Jacob Barrett Laursen og Casper Nielsen hver 2


Drachmann: Vi skal være utrolig kyniske
"Vi gør ondt på dem ved at være utrolig kyniske, når vi har chancen. Vi skal være gode til at holde fast i bolden og tage trykket af dem, så de ikke bare får lov til at køre ned mod vores mål hele tiden. Der er ingen tvivl om, at de har nogle gode spillere, og de er gode til både at spille i mellemrum, men de har også nogle store angribere i boksen hvis de kommer til indlæg," siger Janus Drachmann til OB's hjemmeside.


>> Tilskuerinfo til FCK-OB

>> Find din plads til kampen her