Fodboldkampe bidrager ikke til smittespredning

DBU og Divisionsforeningen har undersøgt, hvor meget en genåbning vil betyde for blandt andet den kollektive trafik.

Regeringen mener, at flere tilskuere på stadion kan bidrage til smittespredning på grund af høj samfundsmæssig aktivitet. Derfor suspenderede de Superligaordningen. Men det argument holder ikke, mener DBU og Divisionsforeningen, der derfor har undersøgt, hvor meget en genåbning vil betyde for blandt andet den kollektive trafik.

Kampagnen ”Superligaordningen – Sikkert stadion under COVID-19”, der blev lanceret i torsdags, har fået bred opbakning, og videoer og budskaber er blevet delt flittigt på de sociale medier. Både blandt klubber, fans og politikere.

Alligevel valgte Regeringen at suspendere ordningen den 18. september og foreløbigt frem til 1. november. En beslutning, der ikke er den store forståelse for i DBU og Divisionsforeningen.

”Vi anerkender, at myndighederne ikke kun ser på afviklingen af selve kampene under Superligaordningen, men også på det rundt om kampene," siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

"Vi mener dog, at det er en forkert antagelse, at flere tilskuere vil bidrage til smittespredning. De nævner to bekymringer - flere forsamlede på værtshuse eller andre steder samt øget anvendelse af kollektiv transport i forbindelse med kampe. Det giver sig selv, at hvis flere er til kamp udendørs i frisk luft i sektioner af max. 500 personer, så forsamles færre indendørs andre steder i den forbindelse.”
 
Tilskuere belaster ikke kollektiv trafik
Med hensyn til kollektiv trafik har Divisionsforeningen undersøgt, hvordan fans transporterer sig til og fra kamp i de 12 3F Superligaklubber.

Undersøgelsen viser, at 14 procent i gennemsnit benytter sig af offentlig transport. 29 procent cykler eller går, mens mere end halvdelen, 57 procent, tager bilen til og fra kamp, forklarer Claus Thomsen:

”Hvis alle klubber udnytter den tilladte max-kapacitet under Superligaordningen, vil der i en runde komme godt 28.000 mennesker på stadion fordelt på seks kampe afviklet over tre dage."

"Ud af dem vil godt 4.050 forventes at benytte kollektiv transport på forskudte tidspunkter, som klubberne dikterer – og det vel og mærke på tidspunkter, som ligger udenfor den normale myldretid i kollektiv trafik. Påstanden om, at fodboldkampe afviklet under Superligaordningen øger tætheden i kollektiv trafik, er ganske enkelt forkert,” siger Claus Thomsen.

F.C. København er den klub i undersøgelsen, hvor procentmæssigt næstflest tilskuere – og flest antalsmæssigt - tager kollektiv transport. Med et ”fyldt” nationalstadion i Parken, som før corona kunne huse 38.000 tilskuere og under Superligaordningen har kapacitet til 11.000, vil knap 3.000 ankomme med kollektiv transport. De vil være fordelt med forskudte ankomst og afgangstider, som typisk vil være søndag ud på eftermiddagen og aftenen – udenfor myldretiden.

Superligaordningen bør gælde hele dansk fodbold
DBU og Divisionsforeningen står sammen om kampagnen. For DBU er det afgørende, at hele dansk fodbold får mulighed for at komme i gang med Superligaordningen, så der også kan komme flere tilskuere til Kvindeliga-kampe, til Herrelandsholdets kommende kampe mod Sverige og Island samt Kvindelandsholdets afgørende kvalifikationskamp mod Italien på hjemmebane.

Manglen på fans på stadion risikerer at koste DBU i alt mellem 20-25 mio. kr. i manglende billetindtægter til Herrelandsholdets fem hjemmekampe i efteråret:

Fodbold og fans hænger sammen
”Fodbold og fans hænger tæt sammen," understreger DBU's direktør Jakob Jensen.

"Det er afgørende for vores spillere, trænere og også vores klubber, at vi får flere fans på stadion, og vi har bevist, at det kan ske på ansvarlig vis. Vi håber, at myndighederne vil indgå i god dialog om, hvordan vi kan komme i gang igen.”