Fodbold & Teater

Hvor langt vil du gå for at få lov til at se en Panathinaikos FC - F.C. København i UEFA Champions League på TV på onsdag? Michael Carøe vil gerne gå langt. Faktisk så langt at han flytter sin forestilling ”Michael Carøes Show – That’s life” på Bellevue Teatret. Han skulle rigtig have spillet kl. 20, men flytter forestillingen til kl. 18.30 så der nu både er mulighed for forestilling og kamp som vises på storskærm fra kl. 20.45 på teatret.

Michael Carøe er en inkarneret FCK fan og han vil gerne glæde sig selv men sørme også de eventuelle publikummer som har købt teaterbillet til onsdag den 29. september, hvor F.C. København spiller udekamp mod Panathinaikos FC i Grækenland. Derfor har han besluttet at flytte forestillingen på Bellevue Teatret sådan at Michael Carøe både kan nå at spille forestilling OG se fodboldkamp. Bellevue Teatret viser kampen på storskærm efter forestillingen og i pausen vil Michael Carøe spille med bandet ”Det fede net” 

Aftenen kommer til at forløbe således:
Kl. 18.30 1 AKT
Kl. 19.15 Pause
Kl. 19.35 2. AKT
Kl. 20.25 Ekstra
Kl. 20.35 Show slut og lærred op
Kl. 20.45 1. HALVLEG
Kl. 21.30 Pause med ”Det fede net” Michael Carøe med band
Kl. 21.55 2. HALVLEG
Kl. 22.40 Kamp slut med et forhåbenligt godt resultat. 

Bellevue Teatret tilbyder F.C. Københavns guld- og sæsonkortholdere en specielpris på onsdagens event. Du sparer nemlig 70 kroner i forhold til normalprisen. Det vil sige at A-billetter koster 265 kroner mens B-billetter koster 235 kroner.

På gensyn i Bellevue Teatret!