FCK TV-kanal på vej

Igennem det seneste år har vi planlagt at få vor ”egen” TV-kanal, og jeg har herved fornøjelsen at meddele, at et samarbejde er blevet etableret med TV-selskabet EuroMedia, som bag dk4, tvbio+ og pay-per-view-kanalen Moviebox.

Det er vigtigt for os at pointere, at så længe TV-aftalen mellem TV3 og DBU/Divisionsforeningen, herunder F.C. København, er i kraft, er der tale om udsendelser, der ikke kolliderer med de rettigheder, der administreres af DBU/Divisionsforeningen i henhold til aftalen med TV3.

En pendant hertil er vor FCK-radio, som sender hver dag kl. 17.00 på kanal FM 102,9. Udsendelserne høres hver uge af over 50.000 lyttere.

Vi planlægger at udsende

- spillerportrætter
- informationer fra F.C. København Fan Club
- optakt til fodboldkampe, herunder interviews med spillere og trænere
- begivenheder og events, der vedrører F.C. København og PARKEN, og som ikke kolliderer med de rettigheder, som administreres af DBU/Divisionsforeningen.

Med venlig hilsen
PARKEN Sport & Entertainment A/S

Flemming Østergaard
Administrerende direktør

Pressemeddelelse, 21. september.
Fredag 22. september kl. 20.30 vises et program på dk4, hvor det nye FCK-TV præsenteres nærmere!