FCK Træning i efteråret 2026 er i åbent salg
Alle drenge og piger kan nu sikre sig en plads på en af de mange lokationer, hvor F.C. København holder FCK TRÆNING i efteråret 2026.
Et ugentligt supplement
FCK TRÆNING er et supplement til træningen i egen klub, men man behøver ikke være medlem i en klub for at deltage i FCK TRÆNING.
Vi har FCK TRÆNING for årgang 2011-2019 (U7-U15).
Al træning varetages af FCK-trænere, som er uddannet i at træne børne- og ungdomsfodboldspillere. Træningen foregår hos forskellige samarbejdsklubber i København og på Sjælland, så du har god mulighed for FCK TRÆNING i dit nærområde.
FCK TRÆNING kører i efteråret i uge 34-50 - undtagen uge 42.
Her træner vi:
- DGI Byen
- Frederiksberg (FB, FA2000, KB)
- Gentofte (GVI)
- Gentofte (B1903, kun keepertræning)
- Fremad Amager
- Greve Fodbold
- Boldklubben Hekla
- Hellerup (HIK)
- Roskilde BK 06
FCK Træning er for både drenge og piger, men på Frederiksberg og hos HIK tilbyder vi også FCK Træning kun for piger.
Hvornår træner vi
Det er forskelligt, hvilke ugedage og klokkeslet vi træner de forskellige steder og for hvilke årgange, men alt det kan du se på denne side.
Pris
FCK TRÆNING koster 2.295 kr. for en halvsæson.
Prisen inkluderer en FCK tøjpakke fra adidas med langærmet trøje, t-shirt, shorts og fodboldsokker.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på traenmed@fck.dk.